Klar. Parat. Efterår og vinter, kom an!

Reklame for Sportmaster

En ny sæson kalder på nye tilføjelser til garderoben. Især når man er mor til 3 børn i voksealderen – der nærmest vokser om kap og med så meget lynhurtighed, at man skulle tro, de aldrig stopper igen 🙂

Nedenfor har W på 10, S på 7 og L på 3 år udvalgt deres helt egne favoritter, som de drømmer om at tilføje deres garderober. Jeg har nemlig lært, at det betaler sig at tage dem med på råd, når der skal købes tøj og udstyr til dem. Hvis jeg køber noget uden at spørge dem (eller i det mindste tjekke med dem), er det nemlig ikke sikkert de har lyst til at gå med det… Og det er jo bare spild så!

Det er egentlig sjovt at se, så stor forskel der er på deres ønsker. De har dog det til fælles, at de alle 3 er vilde med sport og alt hvad der hører sig til, så jeg kan heldigvis shoppe det hele ét sted, så det er nemt for mig at få fyldt deres garderobehuller ud med ting, de gerne vil bruge 🙂
I denne weekend er der tilmed 3 for 2 på stort set alle varer (også dem der i forvejen er nedsat), både online og i butikkerne, så jeg har planer om at samle til bunke, så jeg kan få krydset efterårs- og vintershopping til drengene af min to do liste (for nu i al fald).

Udover vinterjakker, som er et must hvert år, fordi de er vokset ud af sidste års model, har de også altid brug for nyt vinterudstyr i form af gode vanter, huer og luffer.
Derudover har de lidt forskellige behov og ønsker:

W bruger ikke flyverdragt længere, så han har brug for et par skibukser, til de rigtig kolde dage og til sneen (som han altid hepper på). W ønsker sig også et par sneakers han kan spille fodbold i, i frikvartererne, i stedet for kun at have vinterstøvler til de kolde måneder. Han elsker at gå i sportstøj – altså blødt tøj – og gør det også for det meste.

S har brug for en vinterjakke, til de dage og tidspunkter hvor det ikke giver mening at skulle iføre sig flyverdragten. Og så er han vild med at gå med huer og kasketter, så det falder han altid for 😉 I modsætning til W, er S vild med støvler, og ønsker sig altid et par overgangsstøvler, som han kan bruge i overgangsperioden fra sko til (varme) vinterstøvler. Han er også en noget mere kuldskær type end W, der oftest har det varmt 🙂 Og som collagen nedenfor også viser, er han vild med jordfarver – og camouflage – for tiden.

L er begyndt til gymnastik i år, så han mangler gymnastiksko og et træningssæt, som han kan have shorts og t-shirt indenunder. Og så må der et nyt sæt regntøj og gummistøvler til, for han er vokset ud af det, han brugte før sommerferien.

W og S har i øvrigt netop testet flyverdragter og i indlægget lige her er der meget mere om dem.

Herunder er deres ønsker til efterårs- og vintergrej – med links til det hele under collagerne:

W’s ønsker:
Blå t-shirt fra Adidas // Skibukser // Blå bukser // Lækker vinterjakke fra Reima // Nike t-shirt i favoritfarven // Sweat med striber // Sko fra New Balance // Halsrør // Skihandsker

 

S’s ønsker:
Nike camouflage bukser // Grå bukser fra Hummel // Vinterjakke med en god længde, der holder på varmen // T-shirt med camouflage // Hue // Sweatshirt med lynlås // Hummel overgangsstøvler // Kasket

L’s ønsker:
Gymnastiksko // Gummistøvler // Luffer // Regntøj // Blå bukser med rød stribe // Sweatshirt med lynlås // Cool overgangsstøvler til en fin pris // Rød t-shirt // Shorts til gymnastik

Søndagssolskinstur, noget om istid + en vinder!

Reklame for Paw Sko

Sikke et fantastisk efterårssolskinsvejr vi har haft i dag! Det kaldte unægteligt på en tur ud i det blå.
Vi besluttede os for at se nærmere på Danmarks 2. største sten – der ellers ikke ser ud af så meget. Men nu skal man jo som bekendt ikke skue hunden på hårene 😉 Det er kun toppen af isbjerget, der stikker op. Og historien om, at den engang er drevet hertil fra Norge, under den næstsidste istid, fascinerede drengene. Pludselig blev det, de har hørt om i historietimerne, ret virkeligt 🙂

Som nogle af jer måske kan spotte på billederne, havde drengene deres nye sko og støvler på, som jeg også har vist frem i indlægget her. De har virkelig vist sig at være helt rigtige. Det var godt, vi fik gode råd og vejledning og blev enige til sidst, så vi fik valgt nogen, der kan holde til vind og vejr og drengeleg!
Og jeg fik såmænd også indviet mine nye, bløde, lune støvler i dag. Og jeg kan allerede konkludere, at de bliver et vinterhit, for jeg er vildt kuldskær – så de her med lammeskindsfor er vejen frem for mig 😉

Vi gik både i vådt græs, klatrede på sten, hoppede op og ned og ramte såmænd også vandpytter i forbifarten – heldigvis kunne skoene holde til det hele og mere til 🙂 Der er ikke noget værre end at skulle sige ‘pas nu på dine fine sko’ og begrænse drengenes gode leg på grund af det.

De er også selv helt vildt glade for deres nye fodtøj, hvilket kun gør alting nemmere. L nyder, at han selv kan tage skoene af og på (og det gør vi voksne selvfølgelig også). Og med det her efterårsvejr, der er temmelig lunefuldt, er det ret godt at vide, at de kan tåle både snavs, vand, blæst og (drenge)leg.

Inden jeg lukker og slukker ovenpå en fantastisk fin søndag, mangler jeg lige at afsløre, hvem vinderen af et gavekort til Paw Sko på 1000 kr er.
Vinderen er tilfældigt udtrukket og er Ida
Jeg sender dig en mail om et øjeblik 🙂

Tak til alle, der havde lyst til at være med! Og tak for jeres (ærlige) historier om skoindkøb. Det hjælper en smule at høre, at det ikke kun er her hos os, det kan være noget af en opgave 🙂
Jeg ville ønske jeg kunne overraske jer alle sammen med et gavekort til nye efterårssko eller vinterstøvler.
I stedet vil jeg slutte af med at anbefale jer at tage forbi Paw Sko, hvis I skal have hjælp og vejledning til valg af sko til børnene eller jer selv. Og hvis I mangler inspiration til børnesko eller vil læse om Paw Sko’s 30 dages tilfredshedsgaranti, kan jeg anbefale jer at kigge børnemagasinet igennem

Rigtig god aften

Noget om skoråd, store fødder og selvstændighedsudfordringer + en konkurrence!

Reklame for Paw Sko

Jeg skal da ellers lige love for, at efteråret er landet her hos os, hva? Nu giver det pludselig virkelig god mening, at vi gik på jagt efter efterårssko til drengene for et par uger siden, for det er godt nok blevet koldt for dem at cykle i skole om morgenen.

Skojagten startede og endte i Paw Sko, hvor alle 3 drenge fandt sko, de synes var lige i øjet. Dog ikke uden kamp – men mere om det senere…. Der venter jer forresten også en ret fin konkurrence længere nede i indlægget, men først lidt om vores skoovervejelser og selvstændighedsudfordringer….

Med 3 drenge, der har hver deres sæt af unikke fødder, præcis som os voksne, synes jeg, det kan være ret svært at købe sko på nettet til dem. Jeg synes ofte jeg oplever, at de skal prøve flere (mange) forskellige par, før vi finder nogen, der passer dem og deres fødder godt. Og som nogen af jer nok husker fra tidligere indlæg, så går jeg ret meget op i, at de går i fodtøj, der passer til deres fødder, for de skal trods alt gå på dem i (forhåbentlig) virkelig mange år.

Det viste sig også hurtigt, at de sko som drengene hev ned fra hylden som de første, slet ikke passede deres fødder. W var vild med nogle sneakers, der ikke kunne strammes nok ind til at de kunne sidde ordentligt fast på foden. Hvis ikke ekspedienten havde gjort mig opmærksom på det, havde jeg aldrig tænkt over det.

Vi endte sågar med at blive ret udfordret undervejs, fordi drengene fandt flere forskellige sko, som ikke passede deres fødder – til stor ærgrelse for dem. S var blevet lun på et par sko i kunstlæder, og som ekspedienten bakkede mig op i, ville det være et dumt valg, når han elsker at spille fodbold i hvert eneste frikvarter, da de alt for hurtigt ville blive slidt og begynde at revne.

L var ikke meget for at have en ekspedient tæt på, da vi skulle finde ud af, om skoene passede ham. Men det fangede hun heldigvis hurtigt, og foreslog i stedet, at vi kunne tage sålen op af skoen og sætte foden ovenpå, så vi kunne være sikre på, at der var de ønskede 1,5 cm’s vokseplads.

Undervejs havde vi faktisk – helt ærligt – lidt af en skokrise, for drengene faldt gang på gang for sko, der enten ikke passede dem eller ikke var egnet til efterårsvejr. Da mærkede jeg virkelig udfordringen med, at de efterhånden har deres helt egne holdninger 🙂 De sko, som jeg foreslog, og som jeg synes kunne være smarte (og praktiske), var slet ikke noget for dem. Og omvendt…
Derudover var vi ret udfordrede på, at alle 3 drengene faktisk har ret store fødder – ihvertfald i forhold til deres alder. W bruger str. 39, så der er mange børnesko, der ikke laves i hans størrelse, og herreskoene er for store.
Men til sidst lykkedes det os at finde 3 ret smarte par, der også opfylder de praktiske (mor)kriterier 😉

Ekspedienten hjalp os med at sikre, at der var den rette plads til at vokse i og gav gode råd om pleje af skoene og støvlerne.
L og S endte faktisk med at falde for den samme model – og det synes de vist begge to var lidt sjovt og sejt 😉 De valgte en model med god stødabsorbering, som samtidig har Gore-Tex membran, så de kan tåle vandpjask og legepladssjov. Og så er de ‘grove’ i det, så de kan tåle at blive brugt – og slidt.
S ville egentlig gerne have haft et par sko med snørebånd, men jeg fik ham talt fra det undervejs. Jeg ved nemlig af erfaring (fra W) at det kun er spændende at binde snørebånd de første par dage. Derefter er det sjovere at være den første på fodboldbanen, når først frikvarteret venter på at blive brugt på bedste vis. Derfor var det egentlig ret smart, at han endte med at vælge et par sko med velcrolukning.
Det var også vigtigt for mig, at L fik nogle sko, som han selv kan tage af og på, så det måtte vi også lige teste undervejs 🙂
W valgte et par lækre, varme støvler med lynlås i siden, der dermed også er nemme at hoppe i (og ud af) og som også har Gore-Tex membran, så de kan holde vandet ude.

Bagefter fejrede vi de nye sko med en is i efterårssolen, inden vi skyndte os hjem for at imprægnere skoene. De var nemlig ret utålmodige efter at få dem i brug med det samme – klart nok. Sådan havde jeg det også, da jeg var barn – ja, sådan har jeg det vel egentlig stadig 😉

Og inden jeg hopper til konkurrencen, vil jeg blot give et sidste fif: Vent ikke for længe med at smutte af sted efter efterårssko og vinterstøvler. Både S og L fik de sidste par i deres størrelser. De gode sager ryger nemlig hurtigt, især nu hvor efteråret og de koldere dage for alvor er over os…!

Hvis I gerne vil inspireres lidt, inden I går på skojagt, kan I finde masser af inspiration i børnemagasinet lige her
Paw Sko har forresten også 30 dages tilfredshedsgaranti på alle børnesko til børn mellem 0 – 10 år! Det betyder ganske enkelt, at skoene kan byttes indenfor 30 dage, hvis de ikke lever op til forventningerne – også selvom de har været brugt.

Og nu til konkurrencen, som jeg nævnte tidligere…

 

*** Konkurrence ***

Én af jer skal forkæles med et gavekort på 1000 kr til en valgfri Paw Sko butik!
Og med 18 Paw Sko butikker fordelt over hele landet, er der rig mulighed for at finde en at bruge gavekortet i…
Det eneste I skal gøre, for at deltage i lodtrækningen, er at skrive en kommentar til dette indlæg og huske at nævne, hvilken Paw Sko forretning, du tænker, du vil bruge gavekortet i, hvis du er den heldige. Du kan se en oversigt over butikkerne her
Vinderen trækkes d. 7/10 kl. 20 og offentliggøres herefter på bloggen

Pøj pøj

******

Selvom vi egentlig var af sted for at klæde drengenes fødder godt på til efteråret blev jeg (selvfølgelig) fristet. Det er jo hvad der kan ske, ik? Jeg havde dog ret svært ved at bestemme mig for hvilke jeg skulle have med hjem, så jeg lavede en afstemning på Instagram (@mormedmegetmere)
Hvilke jeg endte med, må I vente med at se til næste indlæg, hvor jeg også offentliggør vinderen af gavekortet på 1000 kr 🙂

Rigtig god aften

TIP! Nem og hurtig hverdagsmad på 20 minutter + rabatkode

Reklame for Kokkens Hverdagsmad


Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at lave mad og forkæle min familie med et veldækket bord.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi er temmelig pressede for tiden, nu hvor A har sprunget sin akillessene, og jeg har fået en seriøs forsmag på, hvordan det må være at være alenemor til 4 og samtidig skulle passe min klinik, kommende eksamen og alle drengenes fritidsaktiviteter, praktiske gøremål og alt det andet, der følger med, når man er en travl børnefamilie.

Når nu A hverken kan handle ind, tømme opvaskemaskine, lave havearbejde og gøre rent (og alt muligt andet), har al hjælp været kærkommen og er blevet modtaget med kyshånd!

Da vi blev spurgt, om vi ville teste måltidskasserne fra Kokkens Hverdagsmad, kom det som sendt fra himlen.
Kokkens Hverdagsmad tilbyder, blandt andet, måltidskasser, med alt det man skal bruge til aftensmad mandag-torsdag. Det hele bliver leveret om mandagen, endda tydeligt opdelt efter dag, og så er det ellers bare at sætte 20 minutter af hver aften til at lave maden.
En del af aftenens menu er forberedt på forhånd, og skal blot varmes, og en anden del skal tilberedes. Fx skal pastaen koges, salaten skylles eller snittes osv.

Det hele er beskrevet i få, overskuelige punkter, der er lige til at gå til. Det er så nemt, at S og W har kunnet stå for aftensmaden hele ugen. Og hvilken frihed det har givet – ikke kun mig, men os alle!
Udover at jeg har sparet en del tid på indkøb, har det også efterladt tid til ekstra eftermiddagshygge og mulighed for, at jeg har kunnet køre drengene til og fra fritidsaktiviteter, som ellers ofte er A’s ‘job’.

Både W og S har stornydt at stå for middagene, og har glædet sig til det hver dag! Det har virkelig været fantastisk at opleve.

De næste par uger kommer der fortsat kasser fra Kokkens Hverdagsmad, så jeg kan koncentrere mig om at gøre min klinik færdig og derefter gå til eksamen. Og så vil jeg klart overveje at bestille dem igen, når sommerferien er gået på hæld, og endnu et (travlt) studieår skal skydes i gang. Især i eksamenperioder ville det være kærkomment – for vores vedkommende – eller hvis A tænker, det skal være en fast, årlig tradition at blive nedlagt af skader (det håber vi nu ikke) 😉

Herunder har jeg listet fordelene ved måltidskasserne – set med mine (forældre) øjne:

  • Man sparer en hel del indkøb
  • Man slipper for at skulle bekymre sig om, hvad aftenens menu skal være
  • Portionerne er så store, at der er rester til frokost dagen efter
  • Det er så nemt og lige til, at man trygt kan overlade madlavningen til ungerne
  • Måltiderne tager kun 20 minutter at tilberede, så der bliver masser af tid til alt det andet, der også tager tid i hverdagen
  • Man kan selv være med til at udvælge retterne – både størrelsen ifht. hvor mange, der skal spise med, og også ifht. ‘kræsenhed’ og præferencer
  • Kasserne bliver leveret lige til døren og er nemme at pakke ud og sætte på køl
  • En del af maden er økologisk
  • Ugens retter er varierede, så der er lidt af hvert
  • Retterne er forholdsvis ‘neutralt’ i smagen, så man selv har mulighed for at pifte op, hvis man er til det
  • Den ene af ugens retter er med fisk (med mindre man ændrer det)
  • Det er skønt at se stoltheden i drengenes øjne, når de kalder os til bords og præsenterer aftenens menu
  • Imens drengene laver mad, smører jeg madpakker og hyggesludrer med dem
  • Det er en overskuelig måde at give børnene ansvar for madlavningen og hele aftensmadsmåltidet

Og her er præsentation af måltidskasserne – med drengenes ord (helt og aldeles uredigeret). Fra S på 7 år og W på 9:

  • ‘Det er nemt at lave maden’.
  • ‘Jeg har øvet mig endnu mere i at lave mad’
  • ‘Det smager mega godt’
  • ‘Noget af maden er anderledes, end det vi ellers får’

Drengene giver måltidskasserne 4 ud af 5 store stjerner 🙂

Få 20% rabat på den første måltidskasse!

Har I lyst til at afprøve konceptet – endda med rabat? Så brug nedenstående rabatkode, der giver -20% på en måltidskasse!

Brug rabatkoden: Mormedmere20
Koden gælder resten af juni 2018 og kan ikke kombineres med andre tilbud

Klik her og se udvalget og bestil den første måltidskasse med rabat

Og sig endelig til, hvis I har spørgsmål eller andet!

Herunder er info om denne uges menu, som drengene har forberedt alle 4 dage – og selv anrettet på tallerknerne:

Drengerøvsgryde med oksekød og pølser, speltsalat og grøn salat med pesto on the side
Pasta carbonara med tomatsalat on the side
Rødspættefileter i porresauce, fuldkornspasta og grøntsager on the side
Kyllingebryst med persillade og ost, bulgur med fersken relish, grøntsagsbidder og lidt tomatsalat fra dagen før

Udklædning til fest og sjov – billige kostumer og en rabatkode!

Reklame for Kostumelandet

396 421
Lige på kornet…
459 479
Bemærk den lille garder, der sniger sig ind på Holger…
481
Bing bang, du’ død 😉 387
To soldater, der passer godt på kongen

Jeg ved ikke med jer, men jeg blev ihvertfald en smule overrasket (læs: overrumplet), da jeg opdagede, at fastelavn falder ret tidligt i år – allerede på søndag, for at det ikke skal være løgn 🙂
Lige op til vinterferien, så jeg tror faktisk, at fritteren venter med at fejre det til i uge 8, når ungerne er tilbage fra ferie. Jeg har ihverfald ikke set fastelavnsinfo på forældreintra endnu – phew, så har jeg (måske) lige et par uger ekstra at løbe på 😉

Selvom ambitionen, om at lave kostumerne selv, er der, så må jeg erkende, at det ikke kommer til at ske i år. Det ramler sammen med S’s fødselsdag og generel travlhed, nu hvor et nyt semester lige er skudt i gang, så det er umuligt at få passet ind i kalenderen.
Og apropos studiestart og nye kostumer, så rækker en SU heller ikke særlig langt, når der er 3-4-5 munde, der skal mættes, og alt det andet. Så… jeg har fundet et sted, hvor (fastelavns)kostumerne er billige og udvalget kæmpe stort. Og så har drengene ellers fået lov til at vælge, hvad de synes, kunne være sjovt at være klædt ud som i år.

De kunne ikke helt bestemme sig, så vi endte med at klikke 5 kostumer hjem. Nogle af dem kan nemlig bruges lidt ‘på tværs’ af højde og drøjde, så de kan skiftes lidt til at bruge dem 🙂

Nu kan posten jo ikke komme forbi med en kasse med kostumer herhjemme, uden at de straks skal undersøges og prøves, så i går rendte vi rundt og lignende alle mulige andre end os selv 😉 Men så kunne jeg jo passende tage lidt billeder og dele med jer – for jeg har nemlig en rabatkode til jer også! (den kommer lidt længere nede)
Som billederne allerede har afsløret, endte vi med at bestilte et kongekostume, snemanden Olaf, en ørkensoldat, en garder og Holger

Hos Kostumelandet er der virkelig mange kostumer at vælge imellem, både til børn og til voksne, og priserne er ret fine. Garder-kostumet gav jeg fx kun 101 kr for!

Så længe I ikke forventer, at kostumerne er lavet i de fineste materialer, med uovertrufne detaljer, så bliver I ikke skuffet! Men det er nu heller ikke det, jeg går efter, når jeg skal købe klæd-ud-tøj. Så vil jeg hellere, at prisen er til at overkomme, for næste år er drengene (højst sandsynligt) vokset ud af det, eller har fundet på noget andet, de hellere vil være 😉

Det var egentlig planen, at L skulle være Olaf, men da han fik det første kostume på, garderen, kunne han slet ikke forestille sig at skulle have det af igen, så det endte med at S hoppede i Olaf-kostumet, omend det stumpede en del 😉 Måske L når at skifte mening, inden fastelavnsfesterne rammer os.

Nu kan jeg ihvertfald, med ro i sindet, se frem til fastelavnsinvitationer fra nær og fjern – vi er klar 🙂

Hvis I stadig mangler kostumet til fastelavn eller en anden fest, hvor udklædning er et must, så er der her en god mulighed for at få shoppet et, der ikke tømmer kontoen, og jeg har såmænd også en rabatkode i ærmet, der sænker prisen endnu mere:

Hvis I benytter rabatkoden Mormedmere, får I 10% rabat – og handler I for mere end 499 kr, er der såmænd også fri fragt 🙂 Rabatkoden gælder hele februar 2018.

God aften derude og glædelig fastelavn!

fullsizeoutput_14a8507