Strikkede julekugler - lavet af en verdensmester

Juleferie – toppet med en god besked!

fullsizeoutput_10cb fullsizeoutput_10ca

Så er juleferien officielt skudt i gang! Der er blevet talt ned til den, for jeg trænger efterhånden til at holde fri lidt – bare et par dage…

Men ingen julefreden kunne sænke sig, var der lige en ting, der skulle overstås først – nemlig at få svar på første skriftlige opgave på sygeplejerskestudiet. En vigtig opgave, der skal bestås, som forudsætning for at kunne gå til eksamen.

I går gik halvdelen af dagen på studiet med at høre om eksamen, som venter om en måned. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg har meget ambivalente følelser omkring det. Det ene øjeblik har jeg ro i maven, det næste tvivler jeg vildt meget på mig selv. Har jeg nu forstået noget som helst? Hvordan skal det ikke gå? Kan jeg huske det, når det gælder?

Da jeg fik mailen i dag om, at der var kommet svar på opgaven, turde jeg næsten ikke logge ind og se…
Efter et par dybe vejrtrækninger fik jeg logget ind, og så, at jeg ikke havde bestået…

Troede jeg…. På et splitsekund nåede jeg at tænke tusinde tanker. Havde jeg virkelig misforstået alting? Men da jeg fik kigget ordentligt efter, i det system som jeg aldrig har prøvet at aflevere opgaver i før, kunne jeg se, at jeg havde taget helt fejl. Opgaven er bestået!
Og da jeg fik kigget videre på min mail og åbnet dokumenter med min opgave og kommentarer fra lektoren, blev jeg glad helt ind i hjertet. De sidste måneders hårde arbejde har alligevel båret frugt.

Første (lillebitte) skridt – af virkelig mange – er taget, på vejen mod at blive sygeplejerske. Og det føles simpelthen SÅ godt!
Nu er jeg klar til at nyde juledagene med god samvittighed. Og lade bøgerne ligge lidt, for jeg tror egentlig også at min hjerne trænger til en tur i opladeren!

Rigtig dejlig 21. december-aften derude.
Tænk engang, nu går vi mod lysere tider, sådan helt bogstaveligt talt…

2 kommentarer

  • Nanna

    Så fedt Pernille. Tillykke med det. Man bliver sådan helt “barnligt” glad, når man får gode tilbagemeldinger på sine opgaver.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, Nanna. Ja, sikke en lettelse det var. Så var juleferien reddet 🙂 Håber, du og dine har haft en god juleferie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkede julekugler - lavet af en verdensmester