Når noget pludselig er forbudt…

Dagen før vi skulle på sommerferie til Skagen, på W’s fødselsdag for at det ikke skal være løgn, fik vi blodprøvesvar fra lægen. W har laktoseintolerans.
En kæmpe mavepuster, jeg slet ikke var forberedt på. Jeg havde tænkt at de nok ikke ville kunne se en forklaring på hans mavesmerter i en blodprøve og at det kunne blive en svær opgave at løse, at finde forklaringen på hans mavesmerter, der kunne opstå nærmest ud af det blå.
Selvfølgelig var det rart at få en forklaring på hvorfor han har haft så ondt i maven og nu kan vi gøre noget aktivt for at det ikke sker.
Men det er alligevel hårdt at skulle acceptere at der er noget man ikke kan!

W er meget optaget af det med laktose, han spørger f.eks. til det når vi handler ind. ‘Mor, kan jeg ikke spise det her?’ og det gør altså ondt at skulle sige nej og se hans blik søge mod gulvet for et øjeblik. Men han er sej, heldigvis, og god til at se positivt på tingene. Og vi forsøger at få ham til at føle sig speciel i stedet. F.eks. når de andre skal have papflødeboller i skolen, så får han en hjemmelavet i stedet – men det kræver jo at vi ved på forhånd at de skal have noget 🙂
For det kan godt nok være svært at skulle takke nej til et stykke kage i fritteren, når alle de andre får – og i det hele taget huske at det er noget med laktose i, hvis de voksne ikke ved at han ikke må få det…

Jeg havde glædet mig til at forkæle ham med store is på sommerferien, for det elsker W virkelig. Men pludselig var softice og flødeis no go. Han synes dog det var helt okay at vi andre stadig spiste det (hvor sejt er det ikke lige?) og han fik i stedet øjnene op for gode sodavandsis.
Da vi var i Legoland i sidste uge havde de netop fået en laktosefri mango/melon flødeis på iskortet, det var et hit sammen med hindbærsorbet og S ville (selvfølgelig) have det samme som sin storebror 🙂

Jeg glæder mig over at det ikke var for nogle år siden at han fik diagnosen. Bare indenfor de seneste måneder er der kommet virkelig mange nye laktosefri produkter på markedet, der gør livet en del sjovere for en lille spunk.
I forvejen spiste vi alle herhjemme laktosefri mælk, fløde, koldskål og yoghurt pga. min mave, men vi har stadig spist mad med laktose fra f.eks. smør, is og ost.

Da W reagerer ret kraftigt og hurtigt på selv bittesmå doser laktose, er vi ret opmærksomme på alt lige for tiden. Det er ikke nemt at tage ud at spise lige nu, der er faktisk laktose i virkelig mange ting man ikke lige regner med! Og det er også en tilvænning for W selv at skulle lære at tænke over det, når vi ikke er der til at hjælpe ham. Vi skal også have meldt det ud til skole, legekammeraters forældre, fritidshjem, fodboldtræner osv.
Og så skal vi til at have timet tingene, så vi sørger for at have en substitut med, når der f.eks. er fødselsdag i klassen og én deler flødeboller eller karamelslikkepinde ud…

Og ja, jeg ved godt det kunne have været meget værre!
Men som mor må jeg vel godt have lov at være lidt ked af det på sin lille (store) drengs vegne og synes det er uretfærdigt at han skal til at leve med en begrænsning ik?

Jeg har fået fortalt, at man kan købe laktasepiller på apoteket, som han, når han bliver lidt ældre, kan sluge hvis han er ude og får serveret mad med laktose. Det kan da heldigvis gøre det hele meget lettere, især når han bliver ældre og gerne vil være ‘som alle andre’…

Heldigvis er han stadigvæk allermest vild med ‘mors mad’ og jeg skal nok sørge for at han ikke kommer til at mærke forskel eller mangle noget <3