Sorg

Tak! Og tanker, midt i sorgen

072

Allerførst vil jeg gerne sige tusind, tusind tak for alle jeres varmende ord og kram midt i mit (smerte)helvede.
Jeg har haft og har stadigvæk brug for at sætte ord på min sorg og det betyder virkelig meget, at I har taget ‘rart’ i mod det.
Jeg har ikke været inde på bloggen i flere dage, det har på en måde ikke givet mening, jeg har haft mine tanker alle mulige andre steder.
Hver eneste dag har føltes som en meget lang uge og jeg kan snart ikke huske mit eget navn længere. Pinen trækker ud og vi har ventet utallige timer, på små stuer uden ilt i luften, midt i rungende stilhed og larmende budskaber, med udsigt til dropstativer, blå/hvidstribet sengetøj og kitler, der har suset ind og ud, som spøgelsesskikkelser med forsigtige smil om munden.
Håbet er blevet frarøvet os så mange gange, men som en prop i vand, dukker det op til overfladen igen og igen.

Jeg tænker ofte, at det er utroligt hvad krop og psyke kan holde til og kæmpe sig igennem. Både vores og fars. Men jeg frygter også det smæld der venter på ‘den anden side’, for det kan vi ikke tage på forhånd.

Tid er et besynderlige begreb, i disse dage er det som sand mellem fingrene, mere end nogensinde før. Vi kan ikke gøre andet end at vente og vente – og vente.
Og selvom det måske ikke rigtig giver mening at blogge, så har jeg taget computeren med herind på sygehuset i dag, for jeg tænkte, det kunne være mit lille frirum for en stund.
Om lidt skal min far i narkose for 3. dag i træk og imens går min mor og jeg en tur. Kobler hovederne fra (måske) og suger lidt solstråler til os. I så mange dage føltes det, som om vejret rettede sig efter min sindsstemning, men nu har solen taget over for en stund, det føles helt rart, at ikke også himlen ligger som en tung dyne over mit hjerte.

Livet er en mærkelig størrelse og mange af de ‘rare’ tanker, man (måske) har, om mødet med døden og de sidste stunder sammen, hvor alle minder bliver genople(i)vet i klare stunder, uden morfintåger og forvirring, og hvor alle ender med at sidde afklarede tilbage, er vist noget, der kun sker på film….

På en måde synes jeg, det føles egoistisk, at have brug for eller tage en pause fra det hele. Det er jo ikke mig der ligger krop til alt det onde. Jeg vil bare gerne være her, tæt på min far. På den anden side, så er det heller ikke mig, der ligger og sover dagen(e) væk. Alle mine sanser er i konstant alarmberedskab. Vi forsøger at mærke og fornemme, hvornår smerterne har taget over og der skal kaldes på morfin, vi holder styr på alle informationerne, sender besked videre til alle dem, der tænker på os og på far, midt i en konstant omstilling fra det ene til det andet.

Jeg ved at jeg skal miste min far, jeg kan ikke håbe på et mirakel. Men jeg håber inderligt, at hans sidste stund(er) må blive rolig(e) og fredelig(e) og ikke fuld af lidelse og smerte. Jeg håber!

   

22 kommentarer

  • Det er med tårer ned af kinderne jeg læser dine to indlæg om sorg.
    Du skriver så smukt og beskriver så flot dine følelser. En psykolog sagde engang til mig at når jeg er bange for miste, er det fordi jeg elsker. Jeg ved ikke om det hjælp på min frygt for at miste mine kære, men det minder mig om at elske mens man kan.
    Dine indlæg viser tydeligt at du elsker og jeg sender dig masser af kram til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Kære Pernille
    Jeg håber inderligt på jeres vegne at I får den rolige afslutning i ønsker jer. Jeg læste dit indlæg om sorg den anden dag og blev tom for ord. Jeg ville gerne skrive hvad jeg tænkte – men det kunne jeg ikke, jeg havde så svært ved at forestille mig hvor ubeskrivelig hårdt det er for dig, din mor og dine drenge. Sorgen er en del af livet, den kan i perioder være altoverskyggende at leve med, men på et tidspunkt kommer livet tilbage med de glade minder og erindringer om den man har mistet. Så kan sorgen måske blive til savn i stedet. Jeg sender jer de varmeste tanker, Kærligst fra Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For hulen da også. Sidder her og vil så gerne gøre noget hjertevarmt. Kan ikke andet end at sende varme tanker til dig og din familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    De varmeste tanker til din familie og dig – der er ingen nem måde, at komme igennem denne tid. Håber at I sammen finder styrken dertil. Føler jo, at man kender dig personligt pga. bloggen, så havde helt lyst til at give dig en krammer, da I hentede take away mad i onsdags…….Du må nøjes med en virtuel krammer i stedet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive. Det gør mig så ubeskriveligt ondt. Hvor er det stærkt og flot skrevet. Sender dig og din familie tanker i denne svære tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære søde Pernille. Jeg manglede dig på IG og tænkte at du nok var travlt beskæftiget i den virkelige verden 🙁
    Sikke trist læsning, det gør mig ondt med din far. Sådan et forløb er så pokkers intenst, at man bliver isoleret i sin egen lille klokke hvor tiden tælles gennem vejrtrækninger og temperaturen måles ved at mærke på fødderne. Jeg har lige selv siddet to uger ved sengekanten ved min mormors død og tiden dertil, og er vidne til ligende hver dag på ‘min’ kræftafdeling. Håber at i får skabt lidt god energi på stuen med plads til gode grin, minder og tårer. Når først sidste vejrtrækning er taget er det alle de gode smil der skal huskes. Igen, i må være det bedste heppekor – er sikker på at jeres tilstedeværelse betyder alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Kære Christina
      Det gør mig ondt at høre med din mormor.
      Ja, du må kende til noget eller meget af det jeg mærker nu, omend måske lidt fra en anden vinkel, fra ‘din’ kræftafdeling.
      Det er hammerhårdt at være i lige nu, men det er noget der skal klares og adrenalin er (heldigvis) en tro følgesvend for tiden. Jeg gruer for tiden, hvor den ikke pumper lige så kraftigt…
      Tak for dine søde ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha hvor er det hårdt! Jeg har ingen ord der kan trøste, ingen ord der kan lindre. Jeg har heller ingen erfaring jeg kan dele ud af. Du gennemlever lige nu mit værste mareridt, at skulle undvære mine forældre. Jeg sender dig styrkende tanker og håber at din far få en smuk sidste tid sammen med jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange tanker din vej. Jeg håber at dit ønske for din far, hvis miraklet ikke venter om hjørnet går i opfyldelse. Det er stærk at du kan skrive og stærkt at du kan være der for din far og for din mor. Jeg håber at du har nogen der også er der for dig.
    Kh
    Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er umuligt for mig, at sige noget, der egentlig giver mening i din situation. Jeg synes det er så synd for din far, for dig og din familie, at I skal igennem det her. De varmeste tanker til jer. Må ro og lindring nå jer alle på hver sin måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine F

    Kære Pernille
    Endnu engang må jeg sige, at du simpelthen er så god til at skrive og sætte ord på ting.
    Selvom det ikke er dig, der lægger krop til, kan jeg sagtens forstå, hvis du har brug for em pause, for du lægger hjerte og sind til.
    Du rammer lige i maven med dine ord og selv om det ikke er meget, så sender jeg dig masser af tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak for de flotte ord Josefine og fordi du ville læse med, selvom det ikke er lutter opmuntrende ord jeg sender af sted pt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Kram. Det er så sindssygt hårdt at miste en forælder. Jeg husker det så tydeligt , da min egen mor lå for døden. Du beskriver det så hjertegribende præcist.

    Mange kærlige tanker til dig og dine…

    Kh Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin nilsson

    Det er en forfærdelig situation for jer alle at gå igennem og det føles så meningsløst :-(. Jeg har aldrig tidligere læst din blog men så den i forbindelse med din opskrift på kagemand.. Den vil lave nu og sende tankerne i jeres retning.

    Lige nu giver alt det her ikke mening, men husk, at i begge nåede at være opmærksomme i den sidste tid. Mange når ikke at sige farvel til hinanden, men her hjælper man hinanden videre igennem processen.

    Jeg ønsker jer alt det bedste, for det skal nok komme. Må den sidste tid blive smuk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    :'( ♡♡♡♡♡

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sorg