Når kærlighed kræver, at man er nederen…

Forleden, da jeg lavede mad og lyttede til Mads&Monopolet podcast imens, faldt samtalen, i højttaleren, på cykelhjelme. Den ene af monopolisterne udtalte noget i retning af, at han ikke brugte cykelhjelm, fordi han godt selv kunne vurdere risici og vurderede at det ikke var nødvendigt. At hans børn blev tvunget til det da de var små, men ikke længere, for nu var de, ligesom ham, store nok til selv at risikovurdere.
Jeg forstod slet ikke hvad han mente. Fordi man bliver x antal år, så kan man ikke længere blive kørt ned eller få en kæp i hjulet, som gør at man lander virkelig uheldigt og tager fra med hovedet?…

Herhjemme bruger vi hjelmen hver dag, når vi cykler, alle sammen. For jeg er af den overbevisning, at den gør ret meget mere gavn end skade.
A har, qua sit arbejde, set hvad der kan ske når man ikke bruger cykelhjelm, så vi tør simpelthen ikke lade være…

Drengene har selv fået lov til at vælge hjelm, så de har fået lige den de gerne vil have og gå med. Til min fødselsdag i marts fik jeg ny hjelm, en ret så pink én, men jeg er helt pjattet med den. Hvorfor ikke gøre det lidt sjovt, når nu det skal være? 🙂

Jeg ved ikke om det er fordi A og jeg også bruger cykelhjelm, at vi aldrig har skullet diskutere det med drengene, men ihvertfald har det aldrig været et problem at få dem til at tage den på. Det kan selvfølgelig være det kommer når de bliver teenagere og går mere op i hårstyling end sikkerhed, men så må vi jo tage diskussionen til den tid 😉

Videoen nedenfor, som Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden står bag, er faktisk ret sjov. Og jeg kan sagtens sætte mig ind i forældrenes tanker om at være nederen forældre. For indimellem er vi forældre nødt til at gøre eller sige nederen ting, fordi vi er de voksne. En dag vil vores børn (nok, forhåbentlig) forstå, hvorfor vi var nødt til at være nederen indimellem, men indtil da, er det bare vores lod, ik? For indimellem kræver kærlighed, at man er nederen…

Bruger I mon hjelmen derhjemme? Hvorfor/hvorfor ikke?