Weekendspam

Lækker mad, desserter, gåture, krearier, store maskiner, bagning og hygge, hvad mere kan man forlange?
William er i sommerhus med farmor og farfar, så Sigurd har haft nogle dage alene med os. Jeg er sikker på han har nydt det, det har vi også, men vi savner alle 3 William! Sigurd spørger ofte til hvor han er henne, men det er jo kun dejligt at høre at han savner ham :o)
Desværre har Sigurd haft feber de sidste 5 dage, i går tog det til igen, den steg og steg.. Humøret har dog ikke fejlet noget (for det meste) og der har været gang i den
En ny vej er ved at blive til i nærheden af vores hus, så en daglig vandring ned til alle maskinerne er selvsagt. Lidt løbecykelakrobatik på vejen hører også med, dejligt med underholdning på turen :o)
Et par puder er blevet færdiggjort og sendt ud i verden og endnu et patchworkprojekt er afsluttet, denne gang med et lille twist..
Søndag aften spiste vi middag hos mine forældre. Jeg stod for madlavningen og havde bagt burgerboller og dessert hjemmefra. Saml selv Mexi burgere med tzatziki, salsa, guacamole, jalapenos og diverse grønt til hovedret og en lækker nødde-bær-tærte med flødeskum til dessert.
Nu venter en ny uge, jeg kan simpelthen ikke forstå at det allerede er en uge siden det sidst var mandag, men det passer jo nok når kalenderen siger det..
Jeg glæder mig til jeg ikke længere er SÅ træt hele tiden ovenpå jobstart..
Rigtig god mandag ønskes I alle!
Umm lækker weekend med masser af lækker mad!