Søndagstip: De fineste kageudstikkere, du (måske) ikke har set før!

Indeholder affiliatelinks

003 004 006 014 018

I min søgen efter udstikkere til S’s fødselsdagsfest om et par uger, faldt jeg over en shop med masser af skægge, anderledes udstikkere. De havde både dem jeg var på udkig efter og en helt masse andre, som jeg ikke kunne lade være at blive fristet af 😉

Forleden landede de i postkassen og de skulle selvfølgelig afprøves med det samme 😉

Der var mange der, ligesom mig, var ret vilde med dem, da jeg postede et billede af dem på Instagram (@mormedmegetmere) så her får I links til dem, hvis I også vil bage fine, anderledes kager.

Hånden, der fortæller at alt er superb, kan købes her
Fjeren kan købes her
Og hele udvalget kan ses lige her

Hver form laves i mange forskellige størrelser og laves først, når man bestiller dem. Fra jeg bestilte, til de landede i postkassen, gik der omkring et par uger.
Man kan endda bestille sin helt egen form, lavet efter et billede. Det er altså ret sejt, synes jeg 🙂

Hvilke jeg købte til S’s fødselsdagsfest, må I vente lidt med at se 😉

Nu er tippet i hvert fald givet videre.
Og så vil jeg blot ønske jer alle rigtig god søndag – måske den skal tilbringes med en kage i hånden? 😉

029

Hverdagsglimt indefra

Et lille hverdagskig indenfor…

Jeg har forkælet mig selv med nye vinterstøvler. Jeg har kigget forelsket på dem mange gange og da jeg i sidste uge var på nettet for at sende dem kærlige blikke igen, var de pludselig på efterårsferietilbud nedsat med 25% og det tog jeg altså som et tegn.. De landede forleden og jeg er lykkelig :o)

For tiden går mine aftener med hygge i sofaen med min mand ved min side og patchwork projekt i hænderne, der er et godt stykke vej endnu, gad vide om jeg når det..

Egentlig burde jeg pudse vinduerne men gør det ikke, for lur mig om ikke der så kommer et regnskyl lige efter og så er tiden på en måde spildt.. Indimellem må man prioritere minutterne ikke? :o)

Da jeg for noget tid siden gav den gamle skammel et pift og skiftede tapet ud med spræl sagde William “Mor, den har jo slet ikke prøvet at have en drengefarve og det er jo min og Sigurds”.. Det må jeg huske til  næste gang den skal have et make over :o)

God onsdag!

Glimt

Lidt glimt fra ugen der gik

Når drengene må bestemme menuen kommer der indimellem ønske om risengrød. Dejlig nemt på en dag hvor jeg er alene med dem og tiden går med fodboldtræning osv.

Ny vandhane til gammel vask.. Man skal jo starte et sted og vandhanen trængte virkelig til at blive skiftet.. Valget faldt på én magen til den vi valgte til det andet badeværelse, da vi satte det i stand

Posten har været forbi med en Star Wars trøje fra Lego Wear, der har virkelig meget tøj til drenge, som de to af slagsen jeg har herhjemme, ihvertfald er temmelig begejstret for..
William er i sommerhus med farmor og farfar nogle dage, men jeg glæder mig til at overraske ham med den når han kommer hjem. Den faste læser hér har nok spottet at han har en ting for Star Wars, så jeg er sikker på den vil falde i god jord..
William har efterhånden en del Lego Wear tøj og jeg er fan af kvaliteten (meget mere end jeg er fan af alle logoerne og figurerne på dem) men han er så glad for dem, at han holder øje med om jeg får dem vasket så snart de trænger og det kan jeg alligevel ikke stå for :o)

Nu er weekenden ikke langt herfra og jeg er SÅ klar!
Rigtig god weekend til Jer alle. Mon I skal lave noget spændende?

Helt nede i gear

Mere eller mindre sådan her har min weekend set ud..

Anders har haft vagt heeeele lørdag og heeeele søndag, så vi har været på besøg hos mine forældre, hvor drengene blev forkælet med en Flexi track bane som jeg fik til opgave at samle!

Vi har også haft tid til at lege og lave kikkerter af toiletruller og tape. Så simpelt men alligevel så sjovt, for man ser altså lidt skør ud når man holder den op for øjnene :o)

I går fik vi lyst til at bage pølsehorn, pizzasnegle, grovboller og blomkålspizza, så det gjorde vi :o)

Jeg var heldig at vinde to fine Gry Fager kopper hos Vibeke og de pynter nu ved siden af olier og krydderier og holder styr på persille og hvidløg :o)

Rigtig god mandag derude.. Min står på patchwork, kaffe, arbejde og kontrol på sygehuset med bettemusen
Krydser fingre for at det forløber godt og at alting ser ud til at hele som det skal X

Nice to have..

Forleden kom en pakke med posten fra Mammashop med lækre ting, der er gode at have når der er små fedtfingre i huset og nu hvor foråret helt sikkert er liiige om hjørnet! (Er det ikke?)

Sigurd har fået nyt spiseunderlag der er formet som den fineste sky. De sidste par år har han haft et lignende, formet som en bil og det har virkelig gjort et godt job! Det er kraftigt og skridsikkert og bliver liggende der hvor man ligger det – og så er det nemt at tørre af eller ligefrem vaske under vandhanen.

William har fået et par nye solbriller, som han gerne har siddende i håret når de ikke er i brug :o)
Og jeg har været heldig at få en Buggy Buddy lås, der både kan bruges til at låse klapvognen fast til f.eks. et hegn eller som på billedet, låse tasken fast på styret så jeg ikke behøver bekymre mig om at den ender i de forkerte hænder..

Nu venter vi så bare på at solen for alvor brænder igennem så vi rigtig kan komme på tur :o)

Om et par dage skyder jeg en Give Away i gang, sponsoreret af Mammashop.dk, hvor du kan vinde præcis samme pakke som den vi har fået med posten. Måske du kan bruge det selv eller kender en du kan glæde?

Indtil da vil jeg anbefale at kigge forbi Mammashop, de har virkelig mange lækre ting, specielt til ventende og småbørnsmødre – og indtil d. 1. april er der fri fragt ;o)