10 år - Den første runde fødselsdag. Magisk og helt særlig

De største oplevelser er dem vi har sammen…

Reklame for Fårup Sommerland

… sådan lyder mottoet i Fårup Sommerland og dét er svært at være uenig i, ik?

For et par uger siden kørte vi nordpå, til et par dage i forlystelsernes tegn.
Vi havde egentlig overvejet, om vi skulle droppe det, nu hvor A er sat temmelig meget ud af spillet, men endte alligevel med at beslutte, at vi alle havde godt af at komme lidt væk og se noget andet. Især A, der stort set kun har set på sofaen de sidste par uger. Vi endte dog med at takke ja, da farmor og farfar tilbød at tage L med i sommerhus. Så kunne jeg nemlig have ‘frie hænder’ til at prøve rutschebaner med de to store.

Det var vores første besøg i Fårup sommerland, så vi var ret spændte på, hvad det egentlig var, der ventede os ude i skoven.
Da vi kom derop fredag eftermiddag, gik vi straks i gang med at udforske. A fik en kørestol at sidde i, og så travede vi ellers parken rundt. De første ting blev hurtigt afprøvet. Der var nemlig ingen kø nogen steder. Totalt fedt! Vi fik endda ekstra køreture. Drengene var ellevilde 🙂

Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på hotellet, og da drengene opdagede, at de skulle sove i deres egen lille hytte på værelset, var lykken virkelig gjort. At værelset derudover havde udsigt til rutschebaner, var the cherry on top 🙂
Om aftenen spiste vi lækker middag på hotellet, og mens A hvilede benet på hotelværelset, gik drengene og jeg ned i bålhytten, hvor vi poppede popcorn og smeltede skumfiduser over bål. Som en særlig ting, for dem der overnatter på hotellet, er der åbent på Minigolføen om aftenen, så vi gik også over og snuppede et slag minigolf inden sengetid. Efter en runde på banen stod det lige mellem W og S, så de tog en ekstra runde på den sidste bane, og W vandt med et enkelt slag! Spænding til det sidste – og store smil hos både vinder og taber! Brødrekærlighed når det er bedst 🙂

Lørdag morgen vågnede vi (drengene) tidligt, spændte og forventningsfulde, til solskin og fuglefløjt.
Vi skyndte os ned at spise morgenmad – en virkelig lækker morgenmadsbuffet – så vi var klar til at angribe rutschebanerne kl. 9.30. Når man bor på hotellet får man nemlig også lov til at komme ind i parken og prøve 4 af forlystelserne en halv time før parken åbner. Som det første snuppede W 6 ture i Orkanen og 4 ture i Falken – så var dagen ligesom skudt i gang 😉
Der var også flere (af jer, der følger med på IG), der var søde at komme med forlystelsesforslag på min Instagram @mormedmegetmere. Det var rart lige at få nogle tips til dét, vi bare ikke måtte gå glip af 🙂

Vi brugte hele dagen i parken. Nød det skønne vejr og de smukke omgivelser. Det var virkelig en fornøjelse at gå rundt i en park, der er velholdt, og hvor der er plads omkring én, også selvom der er en del mennesker. Og så var det ret smart at bo i parken, så man nemt kunne tage et smut forbi hotellet og hvile benene, eller tanke op på vand og solcreme 😉

Det var vores første besøg i Fårup, men helt sikkert ikke det sidste. Efter L har set billeder fra vores tur, har han også proklameret, at han vil op at prøve bådene, karussellen og de mange andre sjove ting. Det store badeland fik vi slet ikke udforsket, for tiden løb fra os, og de mange rutschebaner i parken kaldte, men næste gang må vi også der forbi. Det ligger lige ved siden af hotellet, så det ville være perfekt at kombinere med en overnatning dér igen.

Der er masser af steder, man kan sidde og nyde medbragte madpakker, og mange forskellige legepladser, for både små og større børn, så det ikke alt sammen kun går op i forlystelser. Og så bed jeg mærke i, at der er forlystelser for alle aldre. Der er noget både for dem med vildt blod i årerne og for de kære små.

Jeg tror, at lynet endte med at blive kåret som den allersjoveste forlystelse af W. (Og A var SÅ træt af, at han ikke kunne komme med.) Hvad mon er jeres yndlings?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 år - Den første runde fødselsdag. Magisk og helt særlig