Sommerferie på børnenes præmisser - Skallerup Seaside Resort

Opskrift: Nem og hurtig stikkelsbærkage med marcipan

114118119109

Vores have bugner af stikkelsbær og det klager vi bestemt ikke over! Det er til gengæld en virkelig god anledning til at bage og sylte og dét gør jeg jo gerne 😉

Inden vi tog af sted på sommerferie bagte jeg en lille og ret så lækker stikkelsbærkage med marcipan, som vi havde med på udflugt. Den var et kæmpe hit, og væk nærmest inden jeg selv nåede at få et stykke af kagen, so to speak.

Jeg gentog derfor successen aftenen inden vi tog på ferie, som en del af vores fejringsmenu <3

Opskriften skal I ikke snydes for, for hvis I er lige så heldige som mig, at have haven (eller fryseren) fuld af stikkelsbær, så tror jeg, I vil elske denne opskrift!

Den er giga nem at kaste sig over – altså sådan virkelig nem! – og kan laves på noget der ligner 5 minutter – og så er den endda uden smør! Derefter passer den helt sig selv i ovnen. Det gør den også til den perfekte ‘ubudne gæster kage’.

Hvis du ikke er tosset med stikkelsbær, eller ikke lige kan skaffe den slags, så kan andre bær eller frugter også sagtens bruges! Jeg synes bare især godt om det skønne sure modspil fra stikkelsbærrene, til den søde marcipankagemasse.

Opskriften er til en lille kage, der rækker til 5-6 personer – men er I flere, eller bare meget kagesultne (I know the feeling!), kan opskriften nemt fordobles og så passer den til en ‘almindelig’ springform 🙂

Du skal bruge: 

125 gr. (øko) marcipan
100 gr. (øko) rørsukker
2 små (øko) æg
50 gr. (øko) speltmel (hvedemel kan også bruges)
1/2 tsk. vanillepulver
To store håndfulde stikkelsbær – friske eller frosne og evt. lidt andre bær også

Evt. skyr, creme fraiche eller flødeskum som tilbehør

Sådan gør du: 

Riv marcipanen og pisk det sammen med sukkeret.
Tilsæt et æg ad gangen og pisk det godt sammen.
Pisk speltmel i til sidst og pisk massen ensartet.

Klips et stykke bagepapir fast i en lille springform (Ø ca. 16-18 cm)
Smør siden med lidt smør og hæld dejen i formen.
Pres derefter stikkelsbær ned i dejen – fordel dem godt.
Drys lidt vanillepulver på toppen, inden du sætter kagen i ovnen.
Bag den ved 175 grader i ca. 30-40 min. Tjek, at den er gennembagt, med en tandstik. Den skal komme op uden dej på – så er kagen færdig 🙂

Servér den gerne med lidt creme fraiche, skyr eller flødeskum on the side, det gør den kun endnu bedre 😉

Mums! Smagen af sommer og havelykke!
(Og det gode er, at den kan bages med frosne stikkelsbær, så smagen af sommer kan få lov at indtage ens smagsløg lige når man synes – selv når det er koldt og gråt udenfor 😉 )

Rigtig dejlig fredag og weekend derude – måske endda med en lille kage i ovnen? (kom det til at lyde forkert? 😀 )

018 020 024

4 kommentarer

  • Thit

    Hej 🙂
    Jeg står og skal lave denne kage i morgen. Den lille kage; hvor stor diameter er formen på den? Synes det virker til at blive en lille kage ud fra mængden af ingredienserne, men 5 personers kage er i mit hoved ikke helt lille.. men måske bare fordi jeg godt kan lide meget kage :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Hej Thit
      I opskriften bruger jeg en springform på 16 cm. Hvis du gerne vil være sikker på, at der er kage nok, kan opskriften sagtens fordobles. Det afhænger selvfølgelig af, hvor stort et stykke hver især skal/kan spise 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Hold da op, hvor ser den lækker ud 😋 Kunne tænke mig et stort stykke 😁
    Har du fordoblet opskriften på billederne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak, den er virkelig god, hvis jeg selv skal sige det 🙂
      Nej, den på billedet er en enkelt, lille kage. Den passer lige til os 5 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferie på børnenes præmisser - Skallerup Seaside Resort