En af mine svagheder; lyserøde sko....

På vej – første dag på eventyr

1019
Se lige – der er vores kufferter
1023
Morgenlur i flyveren
10351042
Tiltrængt eftermiddagslur i klapvognen – midt i Disneyland larmen
1044
BLÅ himmel
1046
Temmelig stolt type <3
1057
2 af mine – L sover i klapvognen, mens vi nyder det hele lidt 🙂
106010611063
Ferietid – Istid
10641066
Magisk
1080005 010 018
Udsigten fra værelset…
027
En lille cowboy 🙂
040
Dinner and a show
1107Og så godnat

Glimt fra den første dag af vores Paris-eventyr. Jeg fik taget over 1200 billeder, så der var lidt at kigge igennem da vi landede igen 😉

Jeg har derfor valgt at dele dem op i dage, også for min egen skyld, så jeg kan kigge tilbage på det, som en slags mindedagbog fra en fantastisk tur <3 Nu får I også lov at se med, hvis I har lyst 😉

Planlægningen af turen gik i gang for en del måneder siden. Den har faktisk været i tankerne mens min far stadig var her. Min mor synes, vi skulle holde fast i tankerne og drømmene. En god beslutning, for det har været rigtig godt for os alle at have turen at se frem til, mens månederne var mørke.
Af sted på eventyr var min mor, bror, svigerinde, A, vores 3 drenge og mig – en god, stor flok 😉

Vi skulle med flyveren mandag kl 7.15, så vi stod op kl. 4. Det gik overraskende godt med at få drengene i tøjet, spist af og ud i bilen 😉
Der var stille i lufthavnen, så check in gik som smurt og pludselig sad vi i flyveren, spændte og forventningsfulde.
Da der var tyve minutter tilbage af flyveturen faldt L i søvn i A’s arme. Ikke noget at sige til, at han var blevet træt undervejs…

Da vi landede i lufthavnen ventede vi noget tid på at kufferterne kom rullende imod os. Derefter fik vi travlt, for vi skulle opstøve den togstation, hvor vi skulle mod Disneyland. Vi havde booket billetterne hjemmefra, så det var der styr på. Men vi endte med at være i tidsnød (sådan med høj puls, rystende hænder og sved på panden), for vi havde ikke kalkuleret med at skiltningen var dårlig (nærmest ikke-eksisterende), at vi skulle vente længe på en shuttlebus, der kunne køre os til en anden ende af lufthavnen, at der var rulletrapper overalt (som er en virkelig dårlig kombi med en klapvogn), en elevator, der ikke reagerede osv. osv.

Vi nåede lyntoget i sidste øjeblik og da vi efter et kvarter landede ved Disneyland, var vores puls heldigvis faldet til ro igen. Pyh, det var noget af en start på ferien. Godt vi var så mange hænder og øjne til at hjælpes med at sørge for, at drengene var der, hvor de skulle være, når vi samtidig skulle jonglere med store kufferter 😉

Efter lang tids venten ved check in skranken på hotellet, kom vi af med vores baggage og kunne begive os af sted på eventyr og frokostjagt i Disneyland. Vi endte på en fortovscafé i solen, vejret var skønt og det var vildt fedt at kunne sidde ude at spise og slappe lidt af sammen.

Bagefter snuppede L en lur i klapvognen, mens vi undersøgte Disneyland parken og drengene (dem alle sammen) fik prøvet lidt af hvert.
Solen bagte på os og det fejrede vi med store is – hvad ellers 😉

Pludselig var vi lige dér, midt i magien, som vi havde tænkt på og glædet os til så længe. Klar til at snuse det hele ind.
Hvor starter man lige? Det var faktisk lidt svært at finde ud af, så vi tog det lidt hen ad vejen….

Om eftermiddagen var vores værelser klar og vi fik installeret os mens drengene snuppede et lille hvil med hver deres iPad.
De to store endte med at dele en seng på mormors værelse. De var ellevilde over, at der var en ekstra seng hos hende 🙂

Om aftenen havde vi booket billetter til dinner and a show. Det var den eneste aften vi kunne få billetter til, så det var med at holde sig vågen. Den tidlige vækning, rejsen og de mange nye indtryk kunne efterhånden godt mærkes i krop og hoved 😉 Dog mest hos os voksne, drengene kørte på med godt humør, appetit og nysgerrighed.
Oplevelsen og showet var ret specielt. Vi sad bænket på rækker med borde foran os – alle iklædt cowboyhatte. Mens der var rodeoshow med Disneyfigurer, indianere, cowboys, heste, bisonokser, skyderier osv. foran os, blev der serveret western mad og drikkevarer ad libitum. Drengene var ret opslugte af forestillingen, det var sjovt at se.

Efter et par timer blev vi sluppet ud i den friske luft igen og det var tid til at hoppe under ‘dynerne’. L faldt hurtigt i søvn og det gjorde vi andre også – spændte på hvad næste dag ville byde på 😉

2 kommentarer

  • Anna

    Dejligt med så mange hænder er selv impo over twinspeaks ture bare de 4 på lange ture

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Først og fremmest vil jeg lige sige tak for en lækker pizza opskrift, prøvede den for første gang i dag, min mand og jeg var ellevilde med den, og ikke mindst bianco udgaven..

    Nå, så til det jeg egentlig ville spørge om, ang Disneyland.
    Min mand og jeg fejrer bryllupsdag næste måned og har fly og hotel booke til Paris.
    Jeg vil enormt gerne se disneyland.. men har svært ved at finde en guide, til hvordan og hvorledes man kommet derhen.
    Vil du evt lave en guide, eller komme med tips? Det er min/vores første tur til Paris, så vi er lidt på bar bund:-)

    PS. Tal for en super hyggelig og inspirerende blog, elsket at følge med her 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En af mine svagheder; lyserøde sko....