Morfarkærlighed & en vinder
Når ens morfar, som man som regel ser flere gange om ugen, får kræft og har det skidt, så lægger man mærke til det, både når man er 2 og 5 år
Vi har derfor ikke tøvet med at snakke med William og Sigurd om det, at morfar er syg. Ikke sådan i detaljer, men de har f.eks. besøgt ham på sygehuset. Både fordi de havde svært ved at undvære ham og forstå at han ikke var hjemme hos mormor og for morfars skyld, fordi sådan nogle størrelser bare er så livsbekræftende på en måde som vi andre ikke helt kan hamle op med..
William har mærket på morfars klips i maven og i det hele taget været meget interesseret i morfars forløb. Han har spurgt til hvordan det foregår når man skal opereres og jeg er helt sikker på at det har været godt at snakke åbent om det, for jeg kan høre på ham at han gør sig mange tanker og dem får vi vendt sammen.
Forleden satte han sig, helt uopfordret, til at tegne tegninger til morfar. William, der ellers kun tegner når han bliver “bedt” om det i børnehaven… ;o) Men denne mission synes han var vigtig og han var meget ivrig efter at få dem afleveret og forklaret morfar hvad det var han havde tegnet.
Da vi sad og læste godnathistorie en dag sagde han pludselig: “Mor, morfar må gerne få alle mine penge i min sparegris” Så sagde jeg at morfar nok meget hellere ville have et stort knus hvortil William svarer efter en mindre tænkepause: “Han må da få to.. kæmpe”
Jeg har aldrig været i tvivl om at William er en meget følsom og omsorgsfuld dreng, men jeg bliver simpelthen så rørt over al hans empati og tankevirksomhed og det ved jeg at morfar også gør <3 <3
Nå, det hele skal ikke handle om sygdom i dag, jeg har fundet en vinder der kan glæde sin arbejdsplads med lækre snacks. Tak til alle Jer der havde lyst til at lege med.
Vinderen er nr. 31, Pernille, der skrev: “På hele min arbejdsplads er vi ca 130 ansatte, men i min nærmeste gruppe af sekretærer er vi “kun” 13. Halvdelen stort set altid på skrump, så et alternativ til de kedelige mandler de altid eftermiddagssnacker, ville bestemt blive værdsat!”
Vil du sende mig en mail med dit navn, antal personer, adresse til dig selv og til din arbejdsplads?
Rigtig god dag til Jer alle!
Sødt :0)