Byttehandel

Jeg har været ret heldig hvis jeg selv skal sige det :o)

Jeg blev helt forelsket da jeg så Maries fine tinsoldater og da hun foreslog en byttehandel sagde jeg straks ja!

I fredags blev der sendt en hund af sted til Marie og forleden kom de to fine soldater med posten, og sørme om ikke Marie derudover havde sendt en fin hæklet stjerne med. Tusind tak Marie!
Jeg blev så glad, håber hunden har bragt ligeså meget lykke i sit nye hjem!

Nu glæder jeg mig endnu mere til at sætte juletræ på fod og hænge de to fine fyre på træet. Tænker at de skal starte en ny tradition og hænge på træet hvert år som symbol på mine to søde drenge :o)

For 10 kr inspiration, tak!

For et par uger siden fandt jeg to store samlemapper med “Alt om håndarbejde” blade i, i den lokale genbrug..

Nu har jeg inspiration, gode ideer og strikkeopskrifter til de næste mange år..!

Det er som at komme på en tidsrejse at bladre dem igennem. Bare måden artiklerne er skrevet på, måden man tiltalte folk dengang.
Og så er det jo så skægt at se, at de ting de skrev om dengang også er det vi arbejder med nu..!
Alle mønsterark osv. sidder fint i en lomme foran så det er bare med at komme i gang..
Ville ønske at mine strikke/sy kundskaber var bedre, der er virkelig mange fine ting! (Nogle finere end andre, dog)

Står du og mangler en hækleopskrift på et praktisk net, en strikkeopskrift på ens mand/dame (!) / mor/barn sweaters, et mønster til en buksedragt eller et broderimønster så må du jo give lyd.
Der er stor sandsynlighed for at jeg kan finde det i mine to nye gul(d)e mapper ;o)

Heldige mig..

For et par uger siden var jeg så heldig at vinde en giveaway hos Jonna

Præmien var en (fantastisk Clover) hæklenål og jeg havde egentlig håbet ret meget at jeg ville vinde, for så er der da ingen undskyldninger længere for ikke at komme i gang!

Da Jonna deltog i blogtræffet sidste søndag, havde hun nålen med til mig dér, og den kom straks i sving.

Og som om den fine nål ikke var præmie nok i sig selv, så havde Jonna lagt en sød og fin lille ugle med sugekop i posen og den hænger nu hos Sigurd og pynter. Man skulle tro at farverne var valgt præcis til hans værelse :o)

Tusind tak Jonna!

Og rigtig god lørdag derude..

Hækle Hygge

I går var så dagen hvor jeg svingede en hæklenål rundt om garn for første gang..

Fik prøvet lidt fm, km, lm og hvad de nu hedder :o)
Jeg synes egentlig det var lidt svært sådan at holde styr på nål og garn og udtagninger og antal osv. osv.
Lene (fra min mødregruppe, som havde været så sød at sige ja til at sætte mig ind i den ædle kunst) og jeg fik da snakket lidt indimellem, men det var lidt svært at snakke alt for meget når jeg også skulle holde tungen lige i munden ;o)

Mit allerførste hækleri

Glæder mig til jeg bliver så god at jeg kan koncentrere mig om andet end nål og garn mens jeg hækler – men der går nok lang tid ;o)

Lene hæklede noget hurtigere og mere ensartet end mig :o)

Keramik…

I sidste uge var jeg et smut forbi Søstrene Grene og fik denne gang 1 lille fin kande og en krukke med hjem…

I dag var jeg et hurtigt smut inde i byen og faldt over to Kronjyden ting i vinduet hos en genbrug.
Et fad og en fin “krukke” som jeg tænker er god til f.eks. kartofler, så de holder sig varme længere…
Kunne ikke stå for det fine blomster mønster.. :o)

Fandt også ud af at der i øjeblikket er tilbud på Mummi krus og skåle i Sinnerup, så to kopper måtte også med hjem. Elsker motiverne og farverne. De kan da kun bringe smil frem hos både voksne og børn ;o)

 Og så lige et billede af hvad der sker, når man lader William uden opsyn et ØJEBLIK når han er kommet hjem fra børnehaven.
Han skal holdes i gang indtil sengetid, ellers…

Synes alligevel det er ret utroligt at han kan sidde op og sove… træt må han jo ihvertfald være det lille pus ;o)

Lene fra min mødregruppe er kommet til at love at prøve at lære mig at hækle og i morgen formiddag skal jeg ud til hende og forsøge at sætte mig ind i den ædle hækle-kunst.
Jeg glæder mig helt vildt og har meget høje forventninger (til mig selv) :o)