Indlægget indeholder reklame for Skallerup Seaside Resort

Så er det tid til at afslutte konkurrencen her og afsløre vinderen af et gavekort til Skallerup Seaside Resort!

Tak til jer alle, fordi I havde lyst til at deltage! Og tak, for de mange fine, små og rørende historier om hvem I ville tage med og hvorfor. Og også tak, til de af jer, der har skrevet flotte ord om bloggen!

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne forære jer alle et gavekort! Ikke mindst fordi det skulle være alle forundt, at komme på weekendophold i Skallerup Seaside Resort!

Hvis I tænker på at booke ferie, så tøv ikke for længe! Slet ikke hvis det skal være til næste sommer og i skolernes ferie. Der bliver nemlig som regel fuldt booket i god tid!
Derudover vil jeg lige nævne, at det også er fantastisk at være på ferie eller weekend deroppe udenfor sæsonen. Det har vi været tidligere og som mange af jer nok allerede ved, at så Vesterhavet skønt på alle tider af året – og når man så krydrer det med inden- og udendørsaktiviteter for store og små, så bliver det ikke meget bedre 😉

Hvis I vil se nærmere på booking, og læse om hvilke hustyper der findes, så kig forbi her

I kan også se nærmere på mine 3 indlæg med dagbog for vores ophold. De kan læses her, her og her

Jeg læste i en brochure for Skallerup, at man kunne holde familie’fest’ deroppe. I et par af de store huse, med mad inkluderet og forskellige andre aktiviteter. Dét gad jeg da godt! Nå, vi må finde en god anledning eller overtale nogle af bedsteforældrene til at holde fest deroppe – snart 😉

Den heldige vinder af weekendopholdet er: Julie

Jeg sender dig en mail asap!

Tak igen, til alle jer andre, der ville være med!

Jeg vil afslutte min Skallerup føljeton med et citat fra W, fra en af de sidste dage, vi var deroppe:
‘Ej, det har været en dejlig dag! – Og det bedste ved den er, at den ikke engang er slut endnu!’ <3

Rigtig god dag til jer alle. Jeg har en opskrift i ærmet, der kommer på senere i dag, så kig gerne forbi igen snart 😉

Det er heldigvis ikke altid nødvendigt at skære alting ud i pap ;o)
Men nu står dette statement på en hylde i stuen og minder mig om at det var en god beslutning jeg traf for et par uger siden, selvom den var tung og svær. Indimellem er det bare vigtigt at have sig selv (og sin familie) nærmest og så må der træffes nogle valg der ikke er lige til eller som man helst var foruden..
Kender I det?

Nå men ihvertfald hjalp det at få afløb for det gennem kniven og det er vel egentlig et meget godt statement at bære med sig omend man vel altid håber på at kunne undgå “bullshit”

Måske er det også bare fordi jeg synes jeg har rigeligt af dét lige nu; I dag har jeg kørt min far til første kemo behandling efter operationen. Et halvt år i helvede kan han nu se frem til, det er så svært at være tilskuer til men jeg/vi forsøger alt vi kan at være der (også for min mor), men vi kan desværre ikke fjerne de ting der er allersværest, allerhøjest lindre en smule og håbe på at det ikke bliver så slemt som frygtet.

Udover det “almindelige” kræftforløb rendte han også ind i en masse komplikationer efter operationen med en kæmpe blodansamling indvendigt der indtil nu har taget flere uger at få drænet ud. Forhåbentlig er der snart en smule fremgang at spore, det giver da i det mindste lidt mere blod på tander for ham – for jeg tror fuldt og fast på at han klarer det og det skal han også!

Nu vil jeg tage i Legoland med min familie og nyde det helt og fuldt :o)

..er, hvad jeg er…

Forleden, da jeg kørte på motorvejen på vej til arbejde, tog jeg mig selv i at sige “Se dér, en gravko” med stor entusiasme i stemmen – for så at “opdage” at jeg jo faktisk, egentlig er alene i bilen!!
Og det er ikke første gang det sker…

Min hjerne og mine øjne er simpelthen blevet tunet ind på maskiner af alle slags. Og spørger du mig hvad forskellen er på en gummiged og en gravko så kan jeg svare…!
Ord som “dumper” og “betonkanon” er også blevet en del af mit – daglige – ordforråd..

Altsammen noget William kan tage æren for..
Men også noget jeg ikke lige havde set komme, før nu, hvor jeg sidder og efterhånden er 3 1/2 år gammel som drengemor…

Funny things happen..
Og som jeg læste på bagsiden af Ørkenens Sønner’s program i tirsdags:
“Man bliver ikke gammel af at grine, men når man stopper med at grine bliver man gammel”

For noget tid siden købte jeg en fin lille skammel i en genbrugsbutik, men stoffet foroven trængte mildest talt til at blive skiftet ud..

De sidste par aftenen har jeg haft tid til at sy lidt på projektet, og i dag fik jeg betrukket skamlen..
Jeg har valgt at iføre den et farverigt citat..

Nu mangler den bare et par fødder der trænger til lidt afslapning..

Og nu hvor det er begyndt at være temmelig fodkoldt er Sigge blevet iført disse søde futter som min mormor har lavet til ham i fødselsgave. Synes de er så kære :o)

I formiddags “fik jeg lov” til at smutte forbi Stumpemarked i MCH. Fandt nogle fine ting som jeg vil vise frem senere :o)

Nu vil jeg gøre mig klar til fest i aften :o)