For en uges tid siden faldt jeg over et billede på Instagram af en, jeg kunne genkende som mor til 2 piger på L’s stue i vuggestuen. Dengang kendte jeg hende ikke, udover jeg vidste, hun hedder Tine. På hendes Instagramkonto kunne jeg hurtigt læse mig frem til, at hun et par uger forinden havde fået konstateret livmoderhalskræft. Det berørte mig dybt. Det var lige omkring årsdagen for min fars død, som i forvejen bragte så mange minder med sig, om sorg, kræft, livet og sygdom. Da jeg mødte hende i vuggestuen den efterfølgende eftermiddag, tog jeg mod til mig og henvendte mig til hende. Mest af alt for at sige, at jeg var ked af at opdage, det hun stod...

Selvom der for det meste er fokus på alt det skønne og rare i livet her på bloggen, afspejler den også mit liv, og som de fleste nok ved er livet ikke altid lutter lagkage. Heldigvis kunne jeg fristes til at sige, for hvordan skulle man ellers kunne sætte pris på alt det gode, hvis der ingen nuancer er i livet? Sidste år slog et af livets mest gigantiske og frygtelige lyn ned, lige midt i lykken. Som jeg før har nævnt, skænkede jeg ikke døden mange tanker før jeg blev mor. Så fik jeg to guldklumper og mærkede øjeblikkeligt livets skrøbelighed på en helt anden og meget skræmmende måde. Indimellem kan jeg få åndenød ved tanken om at livet...

I onsdags græd jeg. Midt i madlavningen. Jeg fik en mail med indbygget mavepuster, der tog den sidste gejst fra mig. Fik mit bæger til at flyde over. Hvis jeg havde skrevet det her indlæg for et par dage siden, havde det nok været en del anderledes. Jeg har brugt de sidste par dage på at lande og acceptere. Jage de negative tanker på flugt. Græde og opbygge ny fightervilje. Det er næsten lykkedes – håber jeg. Jeg kunne måske lade være med at sætte ord på det hele her, men jeg gør det alligevel. Fordi det hjælper mig på vej. Får mig til at reflektere yderligere. Og fordi jeg gerne vil have det at se tilbage på – engang....

Regn og rusk udenfor – hygge og fest indenforRumraketter aka træstammerLagkage med jordbær- og mangomousse og lyse vanillecitronbundeFly me to the Moon – der som bekendt er lavet af stikkelsbærmousse 🙂HindbærsnitterTil mit månebarn <3 Forrige mandag blev mellemste lykkespire 9 år! Det virker helt vildt at skrive det. Halvvejs mod de 18. Det er svært at forstå <3 Han blev selvfølgelig fejret på dagen, men da det også var dagen hvor jeg startede i 1. klinik på 6. semester, var der rigeligt at se til. Den helt store fejring var derfor udsat lidt. I søndags kom familien så til fødselsdagsfest. Som altid tog fejringen udgangspunkt i et tema, og denne gang havde S valgt temaet ‘Space Party’. Ud fra det...

Godt nytår! Håber, I alle fik taget godt afsked med det gamle, er kommet godt ind i det nye og har fået startet fint på januar også? Et nyt år bringer altid masser af tanker med sig, for mit vedkommende. Jeg bliver både sentimental og optimistisk. Får lyst til at sætte mig nye mål og ser frem til at forfølge lyset, der langsomt vender tilbage. Glæder mig til at udforske det nye år, der venter. Sprødt og ubrugt. Nyt og fint. Mystisk og uforudsigeligt. Jeg gør mig mange tanker om året, der gik. Mærker minderne igen. Nogle rarere end andre. Nogle oplevelser må gerne forsvinde med året, vi tager afsked med. Andre må gerne bestå, så længe som muligt. Det...