Efterårslykkeglimt med en snert af jul

Romsnegle – en sikker vinder
Ny strik fra min mor, der lyser op og luner på gråvejrsdage
Lys i mørket. Jeg elsker det lille Luciaoptog og glæder mig til at finde det frem hvert år. Det kan købes lige her (endda med rabat lige nu)
Søndagstur til søen
Skøre kugler til træet
Elsker mine wrap’s og bruger dem tit – mixet på kryds og tværs
Kjolen med fine blomster har jeg købt lige her og det fine Mumi vinterkrus har jeg købt her*
Pandekagehygge
Et lyserødt bageforsøg
Til holdkampsholdet. Det gælder om at hygge sig med det, og jeg tager min holdlederrolle meget alvorligt 🙂
Til nye projekter
Årets første æbleskiver
Midt i en hektisk tid, der på (alt for) mange måder sætter mit hjerte på prøve, bliver der også plads til rare ting. I dag er ordene ikke så mange, i stedet lader jeg billederne tale mest.
Det er efterhånden svært at blive ved med at undertrykke julestemningen, så vi har lukket lidt op for posen. Det klæder de mange mørke dage med lidt lys og varme.
Årets første æbleskiver er blevet stegt og ønskelisten over julekager er allerede lang. Jeg glæder mig til at få tid til at tage hul på julerierne, sådan for alvor. Der er dog lige en eksamen på fredag, der skal vinges af først.
På sin vis vil jeg gerne ‘bare’ have overstået ugen, så jeg kan få den eksamen ud af verden. Jeg er dog ikke ret stor fan af at skulle ‘overstå’ dagene. Jeg vil hellere nyde dem, så jeg forsøger at få det bedste ud af dem – på trods.
Lune striktrøjer er en fast hverdagsluksus, og jeg nyder dagligt de mange smukke striktrøjer, min mor har brugt timevis på at kreere til mig. De kan heldigvis mikses på kryds og tværs, så udtrykket er nyt hver dag.
Sæsonen for badmintonholdkampe er skudt i gang. Jeg er holdleder for W’s hold i år og forsøger, så godt jeg kan, at skabe de bedste rammer for hygge, sjov og flot fjer. Vi bruger efterhånden de fleste weekender – og ret mange hverdage – på badminton, på den ene eller den anden måde. Vi synes heldigvis, alle sammen, at det er både hyggeligt og givende.
Nu må jeg hellere se at komme i seng, så jeg kan være nogenlunde frisk til endnu en dag med forberedelse. Glæder mig over, at jeg har verdens bedste studiegruppe, så vi kan hjælpe hinanden godt igennem.
Rigtig god aften – og godnat
Opskriften på lækre, tynde pandekager er lige her
Glimmergåsen strikes again – jeg kan simpelthen ikke lade være
Hyggetrold
Den søde skiløber har jeg købt lige her
Fjerbold udstikkeren har jeg købt her
Luftige gulerodsbrud – opskriften er lige her
Æbleskivebagere – opskriften på æbleskiver er lige her
Hvor har du købt de fantastiske “badminton” julekugler henne?