Glædelig Luciadag – med Luciaboller og honningkager

Så blev det (allerede) d. 13. december! Luciadag. Og over halvvejs mod juleaften (gisp)
I eftermiddag skal vi i fritteren og se S gå Luciaoptog, men vi tyvstartede faktisk i går og spiste luciaboller på forkant.
Men de er nu også så gode, at de fortjener at blive nydt på andre dage end kun d. 13. december 😉
Og mens jeg skrev eksamensopgave på biblioteket i går, kom der også et Luciaoptog forbi, så jeg var ikke den eneste, der tyvstartede 😉
Og da vi havde nydt de gule boller, fortsatte vi med årets første honningkager, der efter 5 ugers venten endelig var klar til nydning.
Nu venter en skoledag forude, inden jeg skal have tårekluden klar. Der skal ingenting til før tårerne triller ned af mine kinder – og da slet ikke et optog med fine, kære, lyse barnestemmer.
Men først skal der en hel del kaffe til, for L synes vi skulle op kl. 5 i morges, W vågnede med ondt i maven og A var på vagt, så morgenen blev en smule mere ‘ustabil’ end jeg havde kalkuleret med – men that’s life with kids, right? 😉
Opskriften på Luciaboller – eller lussekatter, som de oprindeligt hedder – er lige her. Og de er såmænd ret nemme at kaste sig over – også for ungerne, der kan være med til at finde på endnu flere fine og sjove figurer 🙂
Rigtig god torsdag og glædelig Luciadag
Ingen kommentarer endnu