I god tid - for en gangs skyld

Køkkenabstinenser og julestemning, der ikke kan holdes inde længere…

Vi har været på farten hele weekenden, hvilket har resulteret i lidt køkkenabstinenser… Da mandagen pludselig bød på et par ‘ekstra’ timer, blev jeg nødt til at give efter for både køkkensavn og julestemning.

Da jeg kom hjem fra skole havde jeg halvanden time, inden jeg skulle hente W og S. Jeg skyndte mig at lave dej til boller, stege 20 pandekager og lave en portion jordbærmousse. Da jeg havde hentet drengene, og W også var kommet hjem, fik jeg bagt bollerne og samlet pandekagelagkagen, og så var der kun tilbage at varme kakao, piske flødeskum og sætte os til bords 🙂

A har været på vagt hele dagen og aftenen, så jeg har været alene med drengene. S skulle til badmintontræning kl. 17-18 og W kl. 18.30, så vi tog alle 4 af sted til S’s træning, i stedet for at køre frem og tilbage, og så kunne W blive der efterfølgende. Det kræver lidt at få logistikken til at gå op – især når man er alene på skansen 😉

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at forberede mig til de kommende dage, og glæde mig over, at det har været en hyggelig (man)dag med smil og grin – værd at samle på midt i en turbulent tid <3

 

Pandekagelagkagen er den første jeg har lavet, nogensinde. Pandekagerne er lavet efter denne opskrift. Og snemændene er lavet af små bløde speltboller og pyntet med øjne, næser og halstørklæder af ‘sure bånd’.

3 kommentarer

  • Mille

    Jeg har skrevet det før i en kommentar, og jeg bliver nødt til at sige det igen… jeg tror simpelthen at det må være helt magisk at være barn hjemme hos jer 🙂

    Så et opslag forleden om deltagere til Den store bagedyst i 2019, og jeg kom til at tænke på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, for de fine ord! Ja, der er efterhånden mange der har opfordret mig til at søge 😉
      Rigtig god weekend til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Arh men altså, hvor er både boller og kage helt fantastiske 🎄 Du er den sejeste jeg kender til det der bagning 💗 Jeg håber du har fået sendt ansøgningen afsted til Den store bagedyst 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I god tid - for en gangs skyld