Lykkeglimt – små glæder og alt det, man ikke kan se…
Eftermiddagshygge med pandekager, flødeskum, æblemos og frugt
Opskriften på tynde (laktosefri) pandekager med spelt er lige her
Godnathistorietid – Snøvsen <3
En portion æblesnegle, der hurtigt fik ben at gå på
Opskriften er lige her
Kyllingefarsbrød og salater i massevis
Opskriften på farsbrødet er her og opskriften på børnevenlig blomkål er her
Lady & Vagabonden-style
Når økoboden frister
Pita og smoothies – så bliver det ikke meget bedre <3
Opskriften på (nemme) pitabrød, der popper op og giver masser af plads til lækkert fyld, er lige her
Den sødeste astronauthjælper <3
Æbletræerne bugner – lørdagen stod derfor i æblekagernes tegn. Hele 3 af slagsen blev det til…
Roulade med æble – perfekt kombination af sødt og syrligt!
Opskriften er her
Lørdag er fiskedag
At dømme ud fra de mange lykkeglimt, vil man måske konkludere, at det har været en fin uge her hos os.
Mest af alt vil jeg nu nok beskrive den som svær, lang, uoverskuelig og trist. Men jeg har forsøgt at holde fast i de små glæder. Insisteret på at holde fast i håbet og sørge for, at vi ikke taber modet.
Og – måske – i en form for afmagt, har jeg kastet mig over det, jeg kender så godt. Mit køkken. Og forsøgt, med mavekram, at gøre noget godt for dem omkring mig.
Som jeg skrev om i går, er livet vendt på hovedet herhjemme. For præcis en uge siden blev alting anderledes.
Lige nu er der så meget vi ikke ved – især om fremtiden og hvad den bringer. Og så længe vi ikke ved noget, hverken godt eller skidt, forsøger jeg at holde fast i det, der er. Drengene bliver så vidt muligt skånet for de mange svære detaljer, omend de er klar over, at der er sket noget meget alvorligt. De kan mærke det, så selvfølgelig skal de inddrages – til en vis grænse.
Jeg har forsøgt at pakke dem ind i kærlighed og små fine stunder. Og de har nydt det – og jeg har nydt at lade mig smitte af deres fantastiske evne til at være til stedet i øjeblikket.
Den nye uge er startet, hvor den forrige sluttede. Desværre. Men der er også spændende, vigtige, nødvendige og rare ting på programmet denne uge. Blandt andet et forældremøde, en længe ventet koncert, en sygehusaftale for mit eget vedkommende og et spændende møde i morgen – som jeg vil fortælle meget mere om i morgen 😉
Nu vil jeg lade lykkeglimtene fra sidste uge stå som små minder om, at tiden er nu. Og huske mig selv på, at det er dumt at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag…
Kys det nu det satans liv <3
Kæmpe stort kram til jer alle sammen Pernille ❤️
Håber ikke der er sket noget alt for alvorligt..