Et opkald, der ændrer ret meget og satte mit morhjerte i galop ...

Weekendlykkeglimt; alenebarn, Harry Potter islagkage og storindkøb

fullsizeoutput_1aaf
Islagkage – Harry Potter style
fullsizeoutput_1aae
W’s store ønske
fullsizeoutput_1ab0 fullsizeoutput_1ab1 fullsizeoutput_1ab6
Storindkøb
fullsizeoutput_1abf
Klar til ovnen
fullsizeoutput_1ac0
Opgaveskrivning i solen – og forkælelse on the side
fullsizeoutput_1ac2 fullsizeoutput_1ac3
Søndagsmenu, samlet alle 5
fullsizeoutput_1ac4 fullsizeoutput_1ac5 fullsizeoutput_1ac6
Aftensol
fullsizeoutput_1ac8

Weekendlykkeglimt fra en rar – og meget anderledes – weekend.

Fredag eftermiddag smuttede de to yngste lykkespirer i sommerhus med farmor og farfar. W skulle til både fodboldopstart og fødselsdag lørdag, så han blev hjemme, og fik i stedet mulighed for at nyde lidt alenetid.

Fredag aften fik vi mad fra Den gyldne måge – og det var der en helt særlig årsag til:
For et par uger siden sagde W, at han var lidt ærgerlig over, at jeg var begyndt at læse, fordi vi så ikke havde råd til så meget. Vi synes egentlig ikke, at vi sparer på noget, som ‘går ud over’ drengene, så jeg blev først lidt overrasket, men spurgte ham, om han kunne uddybe det.
Han sagde, at hvis vi havde mange penge, så kunne vi måske få McDonalds tit. Jeg kunne så fortælle ham, at selvom vi var millionærer, ville vi aldrig komme til at spise McDonalds tit. Ikke (kun) fordi det er dyrt, men allermest fordi det er usundt og fordi jeg synes, det ikke er pengene værd.
Indimellem kan små (og store) ting bygge sig op til noget stort, og det man ikke må få, er det man allerhelst vil have. Så det var rigtig godt at vi fik snakket om det – og godt at han ‘turde’ sige, at han havde det sådan, at han var lidt ked af, at jeg var begyndt at læse.
Da vi fik snakket om det, kunne han godt selv snakke sig frem til, at han faktisk ikke manglede noget. Indimellem kan det bare være svært at se det, der er lige foran næsen på én. Og sætte pris på det, man er ‘vant til’. Og så er det også fint at huske at minde sig selv om, at når ens klassekammerater siger, at de får McDonalds hver weekend, kan det godt være, at de pynter lidt på sandheden 😉
Men altså, fredag fik vi McDonalds. For det skal der også være plads til!

A var på dagvagt både lørdag og søndag, så W og jeg var ‘bare os’ begge dage. Det var helt særligt. Vi nød det begge i stor stil. Begge dage var vi ude at gå med Saga sammen, og fik snakket om alt muligt, vi ellers ikke får snakket om – og som belønning spillede vi Super Mario bagefter og havde en fest med det <3

Om lørdagen knoklede jeg med min skriftlige opgave, mens W var af sted til sjov. Om aftenen havde vi planlagt at skulle se Harry Potter 4, så islagkagen blev pyntet derefter. Som jeg, vist nok, har nævnt før, så er W i gang med at læse alle Harry Potter bøgerne. Når han har læst en bog, ser vi filmen sammen. Han er i gang med 5’eren nu og det var dermed på tide, at vi fik tid til at se 4’eren. Jeg er fuld af beundring over, at han har kæmpet sig igennem 4 – snart 5 – tykke bøger, med mange svære ord. Hans læselyst er virkelig blevet vækket det sidste års tid. Jeg er vild med det <3

Søndag var vi på storindkøb om formiddagen og mens W var i biffen med sin faster, fik jeg arbejdet videre på opgaven – i solskin på terrassen! Det var lige før, det var til at holde ud 😉
Om aftenen, da vi alle 5 var samlet igen, nød vi en fin middag i aftensolstrålerne, inden vi var klar til hverdag igen.

‘Alenebarnsweekenden’ blev planlagt i sidste øjeblik, nærmest ved et tilfælde, men det var virkelig en øjenåbner for mig at blive mindet om, hvor vigtigt det er at være lidt alene med sit barn. De sidste par måneder har jeg været rigtig meget alene med L, men W og S har ikke haft alenetid på den her måde. Allerhøjst nogle timer ad gangen. Det her var helt magisk. Ikke kun for mig – eller for os forældre. Jeg kan mærke på W, at det også har rørt noget i ham <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et opkald, der ændrer ret meget og satte mit morhjerte i galop ...