Dagen før dagen - med en engel og en djævel på skulderen

Første skoledag som sygeplejestuderende

13121362919_10213477307317026_1682728219_n

S lavede et fint billede i sidste uge, der nu hænger på køkkenvæggen, og minder ham og mig om, at vi godt kan 🙂

Nå, jeg synes, jeg lige vil komme med en update på, hvordan den første skoledag gik…
Mine tanker om det hele, inden det gik løs, skrev jeg jo om lige her, så det mp være på sin plads med en update.

Jeg kørte hjemmefra lidt over 8. Turen til skolen gik fint, omend jeg måtte blinke tårer væk et par gange. En halv time alene i bilen, med musik i ørerne og plads til at lade tankerne flyve frit, sendte dem i min fars retning.
Savnet og sorgen rev i hjertet og gennemblødte plasteret, der dækker for hullet i hjertet.
Når jeg bliver virkelig nervøs og skubbet ud af min comfortzone, så tænker jeg på, at jeg kan klare meget mere, end jeg selv tror. For jeg klarede at være der for ham, og gå igennem umenneskelige ting for og med ham. Og så kan jeg også klare det, jeg bliver budt af andre udfordringer. Jeg tænker, at han nu er med mig på den måde, og sender mig styrke <3

Jeg har altid haft det sådan, at jeg i dagene op til noget ‘stort’, har bøvl med maven, fryser og er virkelig spændt og nervøs. Når jeg så står foran det, så tager min mave sig sammen, og nerverne trækker sig tilbage og lader mig klare skærene. Præcis det samme skete i går. Da jeg parkerede ved skolen og vidste, at jeg var i god tid, trak nerverne sig tilbage og min indre styrke blussede op. Det er egentlig rart at have det sådan, men jeg er altid bange for, at styrken svigter mig – lige indtil den viser sit ansigt…

Da jeg kom ind i lokalet på skolen, fik jeg tildelt et navneskilt og henvist til et bestemt bord, hvor min klynge skulle holde til. Der var allerede halvt fyldt ved bordet og jeg genkende straks et ansigt. En mor til en pige, som S har gået i børnehave med. Den sidste rest af sommerfugle faldt på plads og nervøsiteten blev afløst af spænding og forventningsglæde. ‘Det her skal nok gå’.

Der er 50 på mit hold, så det er en stor flok. Mange nye ansigter og navne, der skal læres. Og en masse rutiner, der skal ind på rygraden. Der er stor aldersspredning på holdet. Den ældste er 50 og den yngste under 20 år, og vi er en del, der har børn. Vores baggrunde er meget forskellige, og vores forudsætninger for at være der, er det også. En del har baggrund som sosu’er eller har erfaring fra plejehjem, og så er der mange, som mig, der har en helt anden baggrund.
Jeg tænker, at det giver en god dynamik på holdet. Ud af de 50 nye studerende, er de 3 af dem mænd 😉

Dagen gik med informationer, både fra lærere og tutorer, og vi skulle alle præsentere os selv for vores 49 medstuderende. Vi sang fællessang og blev vist rundt på skolen. Vores studiegrupper blev råbt op, og jeg har allerede en rigtig god fornemmelse omkring det hele. Lærerne virker utrolig dygtige og kompetente og de piger, jeg fik snakket med fra min klynge, virker super søde.

Jeg havde besluttet mig for at overvinde min generthed, og turde spørge ind og starte samtaler, og det gik rigtig godt. (Jeg har for øvrigt skrevet om min introverthed lige her)

Kl. 14 var første skoledag slut, og jeg kørte hjem med solen i ansigtet, og med et kæmpe smil på læben, der nåede helt ned i maven.

Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang – sådan rigtigt.

Apropos indlægget fra i torsdags, så siger den lille djævel på min skulder, at det slet ikke er sikkert, at det fortsætter med at være godt. Men englen råber højere og siger, at jeg skal nyde det, og ikke tænke på alt det, der ‘måske kan ske’. Så det vil jeg gøre!
Jeg tror og føler, at det her bliver helt vildt godt! I går genopdagede jeg følelsen af, at jeg godt kan! Jeg mærkede troen på mig selv. Det føles så rigtigt – og jeg har allerede lavet mine lektier til på mandag 😉 (Det bliver nok ikke ved at være sådan hele vejen, så det vil jeg også lige nyde lidt 😉 )

God weekend derude

P.S. Nu skal det selvfølgelig ikke kun handle om mit nye liv som sygeplejerskestuderende her på bloggen, men lige nu får det lov at få lidt plads. Men bare rolig, jeg har også masser af andre indlæg i støbeskeen til jer 🙂

Har du brug for hjælp til at klare et svært fag i skolen eller på dit studie? Få en privatunderviser, der hjælper dig mod topkarakterer! Kontakt GoKarakter – få lektiehjælp her.

2 kommentarer

  • Signe Op.

    Hvor DEJLIGT at høre! Jeg var også helt spændt på dine vegne igår (hvor stalker-agtig det end lyder, haha!)
    Og hvor er det virkelig et fint billede, S har lavet! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Årh tak, Signe. Altså det er helt okay at være stalkeragtig, når det er på den (virkelig) søde måde! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagen før dagen - med en engel og en djævel på skulderen