Én ulykke kommer sjældent alene…. En weekend vi ikke behøver gentage…!

På papiret kan en forlænget Kr. Himmelfartsferie, med 4 dages fri i fuld sol, kun være godt, ik?

Jeg var bare lige lidt for kæk, da jeg skrev om L’s feber forleden og håbede, at han ville holde det for sig selv… Det var nemlig ikke kun feber, han sendte videre….

Med en halv times mellemrum, lørdag morgen, blev både A og jeg ramt af den værste omgang maveinfluenza. Shiiit mand, det er en dårlig kombi, når man lige har fået en hvalp i huset og L var frisk igen og klar på spilopper. Derudover skrev min mor, at S også var vågnet om natten med opkast og diarré og at hun også var skidt.
Pludselig kom W virkelig på arbejde….

Ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret os uden ham. Han var bare SÅ sej til at hjælpe, hente vand, finde mad til L og sig selv, tage Saga med ud i haven, når hun skulle tisse osv. osv.
Uden at sende for mange billeder af sted mod jeres nethinder, kan jeg blot fortælle, at vi havde det temmelig skidt! Og nærmest kravlede rundt på skift, når der var noget, der skulle gøres. For så at rende ud for os selv. Frem og tilbage…

Manner, det må have været piece of cake at være syg, inden vi fik børn – jeg satte slet ikke nok pris på det dengang! 😉
Jeg er vild med mine unger og kunne ikke drømme om at skulle undvære dem, men uh hvor jeg glæder mig til, at jeg kan få lov at være syg, når jeg er syg!
Min krop skreg på at ligge i fosterstilling og bare være i fred – men hvad kan man gøre, når der er børn, der skal passes og en hvalp der skal underholdes? Og når ens mand er ramt på præcis samme tid. Det er da uheld, der vil noget!
Jeg håber også (måske naivt) på, at vi kan slippe for de her vanvittige maveinfluenzaomgange, når vi ikke har vuggestue/små børnehavebørn længere. Det er bare lidt nemmere at holde sig fra smitte, når man ikke behøver stå midt i det.

Aldrig er en weekend gået så langsomt! Hver time sneglede sig af sted. Vi talte bare ned til at kunne gå i seng igen.
Undskyld for de gange, jeg har brokket mig over, at weekenden er fløjet af sted! Jeg skal nok lade være at brokke mig igen – hvis bare vi kan få lov at have hovedet opad imens tiden flyver 😉

Men ja, jeg indrømmer blankt, at jeg havde helt vildt ondt af mig selv i lørdags! Ondt af os! At vi gik glip af årets hidtil fineste solskinsdag og skønne planer i massevis. Og det samme i går, hvor vi var helt tappet for kræfter og ikke kunne andet end (endelig) at sidde oprejse igen… Please bring back weekend – en sygdomsfri én af slagsen! Jeg skulle jo have brugt timerne sammen med mine <3

Jeg synes eller vi har taget vores andel af uheld de sidste uger… Det hele startede, da A brækkede kravebenet. Derefter har det ramt os som små stød… Hvor mange uheld skal der mon til, før vi får lidt fred igen?
Forleden ville vaskemaskinen ikke starte og selvom den kun er et par år eller 3 gammel, så har den strejket siden. Dælme surt at skulle bruge en masse penge på en ny en af slagsen, så nu er vi ved at undersøge om den kan repareres (Er så ked af, at reparationer nærmest er dyrere end at købe en ny – det gør det godt nok svært at være miljøkærlig)
En strejkende vaskemaskine er heller ikke ligefrem lykken, når man står midt i en maveinfluenzaepidemi skal jeg hilse at sige!

Jeg er udemærket klar over, at vi kunne være ramt af værre uheld! Og jeg tænker også over, at hvis det bliver ved det her, så er vi sluppet billigt i forhold til andre. Men indimellem, når man mærker livet, så kan man godt have brug for at have lidt ondt af sig selv, ik?

I denne uge skulle tømrerne gerne få sat ovenlysvinduer i og tagstenene skal – efter planen – på på torsdag. Jeg tror ikke på noget før jeg ser det, men håbe kan man jo altid!

Rigtig god uge derude! Håber jeres bliver fuld af solskin og gode stunder – ved ikke om jeg tør håbe på så meget på mine egne veje endnu 😉