Opskrift på mini lagkage med jordbærmousse, der smager af sommer

Lidt om mig – hvad vil I ellers gerne vide?

mig-i-sol-2-ny

I dag er det et af de mere personlige indlæg, der har ramt bloggen.

Jeg får en del spørgsmål omkring ’hvem jeg er’, hvad jeg arbejder med, hvilken baggrund jeg har, om jeg arbejder fuldtid, hvorfor jeg har fået 3 børn, hvordan det er at have drenge osv. osv.

Jer, der har læst med længe, ’kender’ mig måske efterhånden lidt, men der er nok også mange af jer, der ikke ved så meget om, hvem der egentlig gemmer sig bag bloggen.

Jeg synes selv det er sjovt at læse om andre, og komme lidt tættere på dem. Måske der er nogen af jer derude, der har det lige som mig…?

I dag vil jeg tage hul på en ‘serie’ (uh, det lyder ellers fængende hva’? 😀 ) af personlige indlæg, hvor jeg vil fortælle lidt mere om mig, hvem jeg er og hvad jeg arbejder med, når jeg ikke sidder her og skriver om løst og fast eller gemmer mig bag mit kamera 😉

Jeg har altid været glad for ord og mit yndlingsfag i skolen var dansk og diktat. Jeg er en tænker, og det hjælper mig, at grifle nogle af de mange tanker ned her i mit eget lille univers. Hvis muligt, kombinerer jeg helst mine ord med små lykkeglimt 🙂
Jeg er utrolig beæret, glad og stolt over, at så mange har lyst til at læse og kigge med. Tak for jer! Det gør det hele meget sjovere, at jeg har nogen at dele det hele med 🙂

Lidt mere om mig:

Jeg er lige fyldt 33 år

Er mor til 3 drenge fra 2008, 2011 og 2015

Gift med A, som jeg mødte i 2003 <3

Oprindeligt fra København/Sjælland, men bor nu i Jylland

Husejer

Storesøster til en lillebror

Stolt datter af min mor og min far, som jeg desværre mistede i maj 2016.

Tænker på mig selv som langhåret og drømmer om, at det kan blive det igen engang…

Mine yndlingsfarver er lyserød og blå (og sort)

Jeg driver min mand til vanvid med indretningsprojekter og kreative (skøre) ideer – men han lever med det – måske fordi vejen til hans hjerte går gennem nus og god mad, som jeg gerne deler ud af 🙂

Min største bedrift til dato må være at have født 3 drenge, der vejede præcis det samme! Det kan du læse mere om i dette indlæg

Jeg kan godt føle mig en anelse udfordret som drengemor…

Jeg elsker at gå i kjoler og nederdele, men høje hæle er jeg ikke særlig gode venner med…

Jeg tager lange, hurtige skridt (apropos det med at være uvenner med de høje hæle)
Jeg kommer hurtigt til at gå en meter foran dem jeg følges med, selvom jeg anstrenger mig for at nedsætte farten… Det kan godt være lidt en udfordring, når jeg følges med de kortbenede kiddos 😉

Jeg elsker at lave mad og viser oftest min kærlighed gennem netop dét…

Min mor er 1,52 meter høj og min far var 1 meter og nogen af 90 høj, så jeg har heldigvis arvet hans højdegen 😉

Jeg kan godt lide at tømme opvaskemaskine, men jeg hader at sortere strømper (findes der mon nogen der elsker det?)

Jeg trives bedst med orden, men med 3 unger, kan det være noget af en udfordring, og jeg arbejder stadig på at lære at trives (bedre) i rod…

Jeg elsker at holde (tema)fester, bage kager og pynte op (surprise 😉 )

Jeg er introvert (og genert) – det kan du læse mere om her

I folkeskolen blev jeg mobbet de fleste af årene. På godt og ondt har det været med til at gøre mig til den jeg er…

Jeg har, efter et par opslidende års udredning, fået diagnosen Irritabel tyktarm – det har jeg skrevet mere om her og her

Måske var jeg skade i et tidligere liv – jeg elsker ihvertfald alt der glimter 😉

Øver mig på at blive bedre til at sige ‘Pyt’

I 10. klasse gik jeg på Bjergsnæs efterskole og det var det fedeste år!

Jeg er helt vildt kuldskær, så selvom jeg gerne ville gå i kjoler året rundt, har jeg ofte bukser på om vinteren (og uldundertøj, masser af uldundertøj)

Mit blodtryk er forholdsvis lavt, hvilket ofte resulterer i, at jeg er ved at gå i gulvet om natten, når jeg skal ud af sengen for at komme ind til en lille fyr, der kalder…

Bruger str. 40,5 i sko. Mine fødder er blevet 0,5-1 nr større efter mine graviditeter – ærgerligt med de sko, jeg var glad for – men en god undskyldning for at købe nye 😉

Er pjattet med dansk møbeldesign

Den ene af vores drenge er nærmest en tro kopi af mit (især indeni)

Jeg har ikke spist smertestillende i 6 år, udover da jeg lige havde født L og havde de vildeste efterveer.

Er økoFAN/freak

Forsøger at bilde mig selv ind, at mine rynker er smilerynker 😉 😀

Helt vildt ked af mine skæve tænder.

Lider af tandlægeskræk. Det er virkelig en overvindelse for mig, hver gang jeg får en indkaldelse. Ellers kunne jeg godt overveje at få bøjle på!
Min skræk stammer helt sikkert fra dengang jeg var barn og fik boret huller uden nogen form for smertelindring!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg med skøre facts om mig, det kan I læse her

 

Nu er det så jeres tur – for jeg kan jo godt sidde og gætte på, hvad I gerne vil vide mere om, men jeg synes egentlig det er bedre, hvis I byder ind med, hvad I gerne vil vide (mere) om – så…. just shoot!

Skriv en kommentar, så skal jeg forsøge at samle op på det i de næste indlæg i rækken 😉

Jeg håber I har lyst til at lege med…

 

Rigtig god aften

10 kommentarer

  • Julia

    Sjældent har jeg ‘mødt’ nogen, som jeg har så mange små ting til fælles med! Jeg føler mig også ofte udfordret som drengemor. Jeg elsker ting der glimter, jeg øver mig til at sige pyt og leve med lidt rod, jeg er kuldskær og jeg tolererer mine skæve tænder, Endda de hurtige skridt, og jeg er kun 165 ☺ Min mand og tre sønner ender tit med at kalde på mig.
    Sjovt at vide at der er nogen der har det ligesom jeg. Jeg undgår helst madlavning, men jeg tror dog at jeg er nødt til at prøve din opskrift på bagt blomkål 😋
    Jeg har ikke fulgt dig så længe, men jeg er glad fordi jeg stødte på dig på Instagram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Dejligt at læse mere om dig, mange af tingene vidste jeg jo selvfølgelig, med alle de år jeg har fulgt med i dit fantastiske univers 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette Andersen

    Skønt at læse mere om hvem der sidder der bag skærmen og laver de skønneste oplæg og opslag på Instagram og på din skønne blog😊 Har fulgt dig gennem flere år! Super billede af dig.
    Hatten af for din fantastiske kreativitet😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Du er min absolutte yndling i min Instagram-feed, og jeg bliver så inspireret af at se al den flotte, farverige mad, du laver. Når jeg skal have gæster, er jeg ofte et smut forbi din profil for at samle lidt inspiration – TAK fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Jeg er vild med dig, Pernille – du virker som den skønneste, mest betænksomme, kærlige mor, hustru, datter og veninde. Du er så inspirerende! Tak for en dejlig blog – og tak fordi du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er vild med din blog, så det følgende må ikke misforstås. Jeg tænker nogen gange, at dine “mænd” bestiller mange ting, og så laver du det! Jeg tager mig selv i at tænke, at jeg håber nogen også varter dig op en gang imellem 🙂 laver din mand nogen gange mad til dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Næ, hvor hyggeligt at lære kvinden bag min yndlingsblog lidt bedre at kende 😉
    Jeg ville da mægtig gerne høre lidt mere om din arbejdsmæssige situation, både nu og før. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Følger din insta – og nogengange blog – fordi du er siiiindssygt kreativ og dygtig! Og uden at kende dig, så virker det sådan helt afslappende at komme ind på din blog; der er ikke noget pral-pral, det hele virker meget nede på jorden og din måde at skrive på er “imødekommende”, hvis det giver mening…
    Og hvor er du bare pæn – det er første billede, jeg ser af dig! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Dejligt indlæg , det kunge være at læse om hvilke hobbyer/fritidsinteresser og jobs du har haft gennem dit liv . Tak for en god Blog med flotte billeder og velskrevne tekster .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Tak fordi du deler😊 Jeg elsker at læse din blog! Jeg er selv mor til 3 drenge så kan relatere til meget af det du skriver der.
    Jeg ville ønske jeg var lige så kreativ og dygtig som du til at lave mad og andre fine kreative ting, men det er fedt med en inspiration og har da tit brugt dine opskrifter, især på kager😜
    Så tak for en god blog😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på mini lagkage med jordbærmousse, der smager af sommer