Mere om Low Fodmap, irritabel tyktarm, mine tips & svar på spørgsmål…

Allerførst vil jeg sige tusind tak til alle jer der læste med, kommenterede og likede det første indlæg, der tog hul på emnet omkring tarme (med eller) uden charme. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du finde det lige her

Selvom det ikke rigtigt er noget man snakker om, de der tarme, er det alligevel rart at have fået taget hul på det. Det kan nemlig også forklare, hvorfor mange af mine opskrifter er lidt ‘anderledes’.
Jeg har allerede gang i flere indlæg om emnet, men inden jeg gør dem færdige, vil jeg lige hive fat i nogle af de spørgsmål og kommentarer, der kom efter første indlæg.

Jeg har efterhånden vænnet mig til at gå udenom en del madvarer, så meget at jeg slet ikke tænker over det mere. Jeg kan derfor have lidt svært ved at remse op, hvad der giver problemer. Jeg har efterhånden fået ret godt styr på, hvad jeg skal holde mig fra. Det er rart at være nået så langt, men det har også kostet mange tårer, tanker, smerter og år. Det er helt utroligt, hvad ens mave kan udsætte én for og hvor stor betydning den har for ens velbefindende. Tarme er ikke sådan at spøge med. Jeg kan desuden anbefale alle at læse bogen ‘Tarme med charme’ – også selvom man ikke lider af en tarm’sygdom’. I bund og grund har vi vist alle vores issues med den del af kroppen…

Tænk bare på de mange spædbørn, der døjer med maven det første lange stykke tid. Jeg kan stadig se det på mine drenge; det er ofte maven, der driller, når der er noget ‘galt’. Forstoppelse, diarré, luft i maven, knurren. Og maven er jo ovenikøbet så tricky, at den kan være irriteret, både helt konkret og når der er noget, der påvirker os psykisk. Tjo, mon ikke vi alle kender til at have en dårlig mave-dag…?

Mange af jer kommenterede på Low Fodmap diæten, som jeg omtalte i første indlæg, og jeg vil starte med at slå fast, at jeg ikke lever udelukkende efter dens ‘regler’. Da den kom på banen herhjemme, havde jeg allerede forsøgt at blive klog på min mave og tarm i flere år, så jeg var allerede ‘godt på vej’ til at lære min egen krop at kende. Jeg læste bøgerne og fandt ud af endnu flere ting, der hjalp mig, men at skulle leve 100% efter en diæt, resten af mit liv, ja bare tanken slog mig lidt ud.
Jeg er simpelthen så madglad, at tanken om aldrig at skulle spise det, det og det igen, var nærmest uudholdelig. Nogle vil måske tænke, at det ‘bare’ er mad. Men for mig giver mad livsglæde, som så meget andet. Derudover er jeg ret sikker på, at ihvertfald min hjerne er kodet til at tænke på det jeg ikke kan eller må spise. Det er nok også deraf mit mantra kommer; ‘Alt med måde’. Udelukker jeg noget helt, så går det først galt.

Jeg er ret overbevist om, at vores tarme er ‘unikke’. Selvom mange af os går under samme betegnelse, med lidelsen Irritabel tyktarm stemplet på maven, så er det forskelligt hvad vi kan spise og hvad vi ikke kan. Til en vis grænse ihvertfald. Så jeg har – desværre – inden facitliste, men måske mine erfaringer alligevel kan hjælpe på en eller anden måde.

Efter at have levet på en lidt mere striks diæt, baseret på Low Fodmap principperne, begyndte jeg langsomt at lukke lidt af det ‘forbudte’ ind igen. Og det virkede ret godt. Det var som om maven havde haft godt af en pause, den havde fået ro. Det medførte for mig, at jeg f.eks. godt kan spise rugbrød nu. Derudover spiser jeg, som nævnt en del gange tidligere, kun bagværk med speltmel. Indimellem ryger der en smule hvedemel indenbords, men det er meget sjældent, og i små mængder kan min mave godt håndtere det nu.

Derudover har jeg erfaret, at løg, forårsløg, porrer og hvidløg er totalt no go for mig. Slik af den kunstige slags, som det der sælges i farvestrålende poser, er også skidt. I stedet spiser jeg gerne lækker chokolade, hjemmelavede kager og desserter – så ved jeg, hvad der er i og kan på den måde også undgå de besværlige E-numre, der kun er til for at lave ballade i mit system.
Sukker i store mængder er generelt skidt, men jeg vil, som sagt, ikke være fanatisk og et liv uden et sødt punktum, ville for mig være meget gråt.

Inden W fik konstateret laktoseintolerans, spiste vi i forvejen laktosefrit på grund af min mave og det gør vi – selvfølgelig – stadig. Og det virker til at være rart for alle maver herhjemme.

Æbler, især i rå form og som juice, får min mave til at skrige. Desværre, for jeg ved næsten ikke noget bedre end et saftigt, sprødt æble. Bruger jeg dem i bagværk, kan det til gengæld godt fungere – i små doser. Heldigvis, for vi har to store æbletræer i haven, der er gode ved os hver sommer og det er svært at modstå…

Udover at holde mig fra forskellige madvarer, har det hjulpet mig at spise mælkesyrebakterier. Dét har virkelig gjort noget godt for min tarm. Det var ret hurtigt helt tydeligt, at det bragte maven i balance igen. Derudover spiser jeg Husk (selvom jeg aldrig har lært at holde af smagen) og tager også Magnesia piller.

Sig endelig til, hvis I har flere spørgsmål, ideer, erfaringer eller andet 🙂

Rigtig god aften