Weekendglimt

Lækre forkælelses konfekt kugler – på den sundere måde

066 076 081 065 084

I weekenden forsøgte jeg mig med en omgang sundt slik i form af bløde, crunchy kugler lavet på gode sager – men uden tilsat sukker og andet ‘skidt’ 😉

Drengene og jeg var overbeviste på et øjeblik. De er et hit. Og så tager de 5 minutter at lave. Så snart sukkertrangen sætter ind er det bare med at komme i gang…
De er gode at have på lager og indeholder endda sunde sager og fibre, som de fleste maver godt kan lide.

Egentlig er jeg ikke fortaler for at give sukker-politiet fuld taletid i januar, men jeg kan nu godt lide at have noget på lager – uanset måned – som kan stille den søde tand tilfreds uden at det føles som synderi i højeste potens…

Her er opskriften på de lækre konfektkugler, der dur året rundt. Der bliver ca. 25 ud af en opskrift – alt afhængig af hvor store du laver dem 😉

Du skal bruge: 

150 gr. abrikoser (jeg bruger de økologiske, der er mørke i stedet for (skrig)gule, som er et tegn på at de ikke indeholder svovl)
50 gr. svesker
50 gr. figner
2 spsk. (raw) kakaopulver
100 gr. mandler
2 spsk kokosolie (evt. smagsneutral)
Lidt vanillepulver (jeg bruger den fra Urtekram)

Lidt kakaopulver eller kokos til at trille dem i

Sådan gør du: 

Put det hele i en minihakker eller en foodprocessor og kør det til en ensartet masse. Hvis de tørrede frugter er meget tørre, kan du evt. tilsætte en spsk vand eller to.
Form massen til mundrette kugler og tril dem i kakao, kokos eller noget andet du godt kan lide

Stil dem på køl i en lukket beholder og nyd en enkelt eller to indimellem 😉

Rigtig god aften

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendglimt