Kender I det….?

Man har været af sted til et arrangement, mødt, hilst på, smilet til og snakket med en masse forskellige mennesker – mennesker man skal møde mange gange fremover….

Så snart man træder ind ad døren derhjemme, og ser sig selv i spejlet, opdager man et kæmpe stykke et-eller-andet mellem fortænderne…
Ja, det var så mig i eftermiddags!

Åh gisp, jeg synes det er helt forfærdeligt pinligt. Begynder straks at regne på, hvor mange der mon har set mig sådan. Bliver lidt flov over mig selv. Tænker, om det mon kan være muligt, at ingen har set det (selvom jeg ved det er en umulig tanke)

Forsøger at sige ‘Pyt!’ til det.

Selvom man vel også kunne vende den om og sige, at det burde være dem man har talt med, der skulle have sagt noget?
Hvorfor er det egentlig så svært at få sagt, til den der står overfor, at vedkommende har noget siddende mellem tænderne? Det burde da ikke være så svært, men det er det måske bare?
Eller ville du helst ikke vide det? Er det mere pinligt at få det at vide? Måske er det mig, der har et helt skævt syn på det?

Nå, well…. Dagens morale: (Jeg skal) Husk(e) at sige til dem med noget mellem tænderne, at de har noget siddende, der ikke skal være der. Man skal jo være mod andre, som man gerne selv vil behandles, ik? 🙂

Rigtig god aften derude!

P.S. Billedet er fra vores tur til Legoland i sommers og har intet med teksten at gøre, men på en eller anden måde, synes jeg lige det passede ind – et indlæg helt uden billeder er for kedeligt, men jeg vil dog spare jer for at se mig, med en kæmpestor sort kerne mellem tænderne 😉