Om dårlig samvittighed og læring gennem leg

Indlægget er sponsoreret

L har fået sig en ny ven, som både kan blinke, danse, tælle, sige farver, gentage, synge, vrikke og meget andet og han er helt vild med den.

Billederne, jeg har taget af L, der leger med sin nye ven, lyver ikke. Det er umuligt at bede en gut på 16 måneder om at smile på kommando, så det er tydeligt, at han var og er ret begejstret for sin nye ven, og den bliver slæbt med overalt. Og som billederne også viser, er det især et hit, at få sine storebrødre til at tage del i legen 🙂

Allerede indenfor de første måneder af ens barns liv, opdager man som forælder, hvor hurtigt ens lille guldklump lærer, opdager og udvikler sig. Man bliver hurtigt klar over, hvor vigtigt det er at følge med udviklingen, understøtte og blive ved at bygge på.

Så snart de kære små starter i dagpleje, vuggestue, børnehave og skole, bliver man endnu mere klar over, hvor meget de skal lære på utrolig kort tid og hvor vigtigt det er, at de hele tiden bliver præsenteret for læring af den ene eller anden slags.

De møder udfordringer, læring og nye ting mange gange i løbet af en dag og derfor er det, for mig, vigtigt at forsøge at gøre læring sjovt. Ellers kan det være ret hårdt arbejde at blive stor (og dygtig) 😉

Som mor til 3, rammes jeg indimellem (læs: ofte) af dårlig samvittighed i forhold til at nå ‘hele vejen rundt’. Det kan være ret (tids)krævende at skulle nå drengene på hver deres ‘plan’, når hverdagen snurrer og der ikke er særlig mange timer i døgnet, hvor der ikke er noget der skal nåes, gøres eller ordnes. Det er jo helt forskelligt hvor de er henne i udvikling, om det er W på 8 år, S på 5 år eller L på 1 år jeg snakker og leger med, så jeg kan ikke altid kun favne dem på én gang.

Selvom jeg har svært ved at lade legetøj overtage min rolle (fordi jeg allerhelst ville det hele selv) så imødekommer jeg alligevel udviklingen og al den nymodens teknologi 😉

Den nye ven vil aldrig komme til at erstatte os omkring ham, heldigvis for det, men den kan noget andet end det jeg kan. F.eks. kan dens mave lyse og så kan den synge det, som L (og storebrødrene) indtaler, til stor morskab for små som store.Den er designet præcis til børn på 9-36 mdr., så jeg ved, at den har fokus på (nogle af) de mange ting, sådan en lille fyr skal lære.
Når jeg så har travlt, f.eks. med madlavning eller lektielæsning med W, kan jeg lade L lege med den, uden at have dårlig samvittighed. Fordi den aktiverer ham og gentager de samme ting igen og igen (som jeg ærlig talt godt indimellem kan synes er lidt kedeligt at skulle gøre 😉 )

Hvis jeg nu er i gang med at være ærlig; ja, så kan jeg godt indimellem blive lidt træt af at høre på legetøj der snakker og spiller musik, men når jeg så ser, hvad det gør ved L, så bider jeg det i mig. Jeg kan nemlig se, at han lærer af det. Så i bund og grund tænker jeg, at det kan være en god pendant til alt det andet vi også leger og lærer med.

L’s nye ven hedder BeatBo og er fra det velkendte og anerkendte legetøjsfirma Fisher-Price.