Fejring

Drengepiger og tøsedrenge…

Indlægget er sponsoreret af Nickelodeon
028030061-text104-text084 087

Herhjemme går der ofte mandehørm i den, for som eneste pige blandt 4 drenge, er jeg ret meget i undertal 😉
Jeg forsøger dog ikke at undgå ‘tøseting’, for jeg er ret overbevist om, at det er fint nok, at drengene oplever både det ene og det andet og at det er en del af deres hverdag.

Selvom mine drenge er ret ‘drengeagtige’ og vilde med grovmotorik og mosleri, så er de ikke blege for at kommentere, hvor fine mine glimmersko er og interessere sig for mine neglelakker og glimtende smykker. Heldigvis.

Jeg forsøger også, så godt jeg kan, at snakke med, når der går fodbold i den. Jeg bliver indimellem hægtet af, men jeg tror nu ikke det er fordi jeg er pige, det er vist lige så meget fordi det ikke er min aller største interesse 😉

Jeg er ret overbevist om, at piger og drenge er forskellige, ihvertfald på nogen punkter.
Men jeg er fortaler for, at man skal gøre det man har lyst til, uanset ens køn. Da W var 2 år og ville have lyserødt skørt på, ligesom Bamse i fjernsynet, købte jeg et lyserødt skørt til ham og han elskede at dreje rundt i det og hvinede af glæde, når han så sig selv i spejlet. Det er flere år siden jeg har set ham i skørt, men jeg synes det var så fint, at han fik afprøvet det dengang. Han ønskede det nemlig fordi han havde lyst, uden at tænke på om det var rigtigt eller ej. Og i bund og grund er det dét jeg gerne vil lære mine drenge; at de skal gøre det der føles rigtigt.

S har en allerbedst ven, som han leger med hver eneste dag, tænker på når de er adskilt og drømmer om at skulle bo sammen med, når de bliver voksne. Fra dag ét i børnehaven havde de et helt særligt bånd og det har varet ved længe efterhånden. De går til fodbold og gymnastik sammen og legede allerhelst sammen hver eneste eftermiddag, hvis de kunne. S’s allerbedste ven er en pige. En drengepige, ville nogen nok sige. Fordi hun også er vild med at spille (fod)bold, klatre i træer og gå med fodbold t-shirts. Hun går sjældent i kjoler eller lyserødt og har en blå (drenge)cykel magen til S’s. Jeg synes hun er mega sej, for hun hviler i sig selv. Og jeg er vild med, at S og hende har noget særligt sammen og at det ikke betyder noget for dem, at de er en dreng og pige, der leger sammen.
Nogle af de andre børn kommenterer indimellem, at det er mærkeligt at de leger sammen. Sådan lidt med reference til pigelus osv. som jeg også godt kan huske fra min egen barndom. Men de er heldigvis ligeglade 🙂

Den sidste uges tid, har jeg set en serie på Nickelodeon med drengene, der hedder ‘Bella and the Bulldogs’, og som så fint behandler emnet omkring pige- og drengenormer. At piger også kan spille fodbold og være vilde og at drenge også kan gå op i deres udseende osv.
W og S har snakket meget om det efterfølgende og det har åbnet op for nogle gode snakke, omkring det med forskelle på piger og drenge. Både de åbenlyse og de latente.

Da W havde gået til fodbold et par år, havde han lidt den opfattelse, at pigerne hellere ville plukke blomsterne på fodboldbanen, end at rende hen over dem med en bold. Og ja, der var nogen af pigerne, der havde travlt med alt muligt andet, og som synes det var ret så grænseoverskridende, når drengene kom stormende.
Forleden, da W havde sin legegruppe fra klassen med hjem efter skole, spillede de fodbold i haven. 2 drenge og 2 piger. 2 piger der stadigvæk går til fodbold, vel at mærke. Og de kunne godt udfordre drengene på banen, omend deres fysik er knap så grov og tromlende 😉
Selvom de startede med at snakke om, at det ville være unfair hvis det var pigerne mod drengene, så tror jeg hurtigt de glemte det i kampens hede. Da de først kom i gang med at spille, da handlede det kun om, hvem der havde bolden 🙂

Jeg er spændt på at se, hvordan det, i samfundet, vil udvikle sig de næste år. Der er meget fokus på drenge- og pigestereotyper og et opgør er i gang, i forhold til hvad det vil sige at være pige og drenge.
Imens vil jeg fortsætte med at støtte drengene i at mærke efter, hvad der er rigtigt for dem.

Har I gjort op med kønsrollerne derhjemme? Ellers kan jeg anbefale, at bruge ‘Bella and the Bulldogs’ som afsæt for en snak om det. I kan også følge med i Nickelodeons verden lige her på Facebook

Rigtig god aften derude

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fejring