Søndagsmood

Noget om lejrskole og hjertestik

W mus

I morges, midt i klistret havregryn, mælkesjusser, d-vitamindråber, bollebagning, oprydning, bleskift, taskepakning, morgenforvirring og ny-uge-forberedelser, mærkede jeg små hjertestik. Fordi jeg stod overfor at skulle sende W af sted på 3 dages lejrskole.
Og allerede med det samme han var ude ad døren savnede jeg ham! Normalt kan han (selvfølgelig) sagtens tage i skole, uden jeg står med en tåre i øjenkrogen og et hjerte der stikker, men der ved jeg jo også, at jeg ser ham igen senere. (Altså, den der mor-bekymring, at der skal ske ham noget vil nok altid være der, men den får ikke lov at fylde) Jeg ved, at jeg skal høre om hans dag, læse godnathistorie for ham og give ham et godnatkram.

Det hjælper heldigvis ret meget på mit ømme moderhjerte, at jeg ved, at han kommer til at have en fest, mens han er væk. Fordi han er en dreng, der elsker at være af sted. Han vil helst, at der skal ske noget hele tiden. Han elsker at opleve, prøve nye ting, udforske. Og det elsker jeg ham for! Det er SÅ skønt at han har det sådan. Jeg kan sagtens genkende det. Jeg synes også de weekender hvor vi havde ’ingen planer’, da jeg var barn, var dødssyge 🙂

Jeg glæder mig over at han er en dreng der formår at være tilstede i nuet – hele tiden. Han tænker aldrig fremad og ikke særlig tit tilbage. Altså forstå mig ret; han kan godt. Men han trives med at være lige der hvor han er, lige nu. Og det lærer jeg meget af hver eneste dag.
Han er super god til at glæde sig til ting der skal ske og når vi så er midt i det, så tager han det hele ind, elsker det, nyder det. Derfor ved jeg også, at han vil elske at være på lejrskole.

Jeg er helt vildt glad for, at han ikke har det som mig, for jeg hadede at være på lejrskole. Jeg havde virkelig meget hjemve og ondt i maven over det. Kunne slet ikke finde mig til rette i det. Men det hænger nok også sammen med, at jeg blev mobbet. Og det er altså bare ikke særlig fedt at skulle sove sammen med nogen, der gør alt for at gøre livet surt for én.
Selv da jeg skiftede skole, hang de dårlige lejrskoleminder fast og jeg blev bare aldrig rigtig glad for den slags skoleudflugter. Men altså, når man trives og har det godt, så er det jo en fantastisk måde, som klasse, at komme tættere på hinanden. Og fedt, at skolen prioriterer det.

Jeg kan faktisk ikke huske, hvor meget jeg har skrevet om mobning førhen her på bloggen, men jeg har i hvert fald haft det på min to do i lang tid. Måske jeg snart skulle få gjort noget ved det og få sat nogle ord på det, for uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg mærke, at det er en del af min rygsæk hver dag.

Nu skal jeg lige vænne mig til, at W ikke skal sidde med ved bordet de næste dage. Jeg skal nok også have downsized en del på madrationen 😉 Men heldigvis kan jeg glæde mig til onsdag, hvor jeg skal kramme ham igen og så kan jeg jo heldigvis nyde de to andre banditter imens 🙂

Uanset om man selv har gode eller dårlige oplevelser med lejrskole, så er det vel egentlig meget normalt at have små hjertestik, over at sende sine små øjesten ud i verden, ik? Måske fordi det er en konkret påmindelse om, at de er ved at blive store og selvstændige…?

 

<3

 

P.S. Hvor fedt vejr er det ikke lige at være på lejrskole i, gad faktisk godt bytte (sådan havde jeg aldrig troet jeg skulle have det) 😀

1 kommentar

  • Ida

    Det vil være dejligt, hvis du vil skrive noget om mobning. Jeg er ikke selv blevet direkte mobbet eller holdt udenfor men jeg havde det meget svært med det sociale spil som barn – og er måske lidt overfølsom hvis en af ungerne pludselig bliver ked af noget i skolen. Jeg synes det er svært ikke at “overføre” egne erfaringer/problemer til ungerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsmood