Velkommen i vores nye, grønne oase!

Opskrift på regnbue frugttærte

fruitpiefrugttærte regnbue tærte frugt tærte med frisk frugt tærte med frugt 017

Til vores indvielse af den nye terrasse/lounge i fredags, havde jeg bagt en lækker regnbue frugttærte, der skabte jubel under halvtaget 😉

Jeg havde taget udgangspunkt i denne jordbærtærte med hyldeblomst, men ændret lidt hist og her. Lige nu vrimler det med lækker (økologisk) frugt overalt, det er med at nyde det!

Tærten er (virkelig) nem at lave, sød, blød og sprød og de friske frugter og bær giver skønt modspil, til det søde fyld.

Opskriften på regnbue frugttærte kommer her, hvis I også skulle få lyst til sommerkage (måske især nu, hvor sommeren desværre er gemt lidt væk udenfor)

Du skal bruge: 

Bund
100 gr (laktosefri) smør
185 gr sigtet speltmel (eller hvedemel)
100 gr marcipan
1-2 spsk vand

Fyld
4 æggeblommer
100 gr sukker
5 spsk hyldeblomstlimonade/saft

Friske bær eller frugt, jeg brugte kiwi, blåbær, jordbær, kirsebær og vindruer

1 1/2 dl (laktosefri) fløde

Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 200 grader varmluft
Smuldr smør, marcipan og mel sammen til det ligner revet ost.
Tilsæt 1 spsk vand af gangen og saml dejen med hænderne. Er der for lidt væske, tilsæt lidt mere vand, indtil du kan samle dejen til en ensartet klump. Den skal ikke æltes!
Smør en tærteform, helst med løs bund, med lidt smør. Jeg brugte en aflang tærteform, men en firkantet eller rund er også helt fint.
Pres dejen ud i formen og op ad kanterne. Sørg for at dejen bliver jævnt fordelt over det hele.
Bag bunden i 10-12 minutter, til den er let gylden

Imens piskes æggeblommer og sukker til en tyk, lys æggesnaps. Det tager nogle minutter. Tilsæt hyldeblomstlimonade forsigtigt og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber, til det bliver en ensartet masse.

Tag bunden ud af ovnen og sænk varmen til 175 grader. Hæld æggemassen i bunden og sæt den tilbage i ovnen.
Bag den i ca. 15 minutter til den er let gylden ovenpå.

Imens kan du rense, nippe og evt. vaske bær og frugt. Sørg for at tørre frugt og bær, så de ikke afgiver vand og gør bunden blød, når de kommer på kagen.

Tag bunden ud af ovnen og lad den afkøle i formen, på en rist.
Pisk flødeskum og put det i en sprøjtepose med stjernetyl (Du kan også nøjes med at smøre det på kagen, hvis du ikke har en sprøjtepose)
Når kagen er afkølet, fordeler du flødeskum ovenpå og pynter herefter med bær og frugt.
Jeg lavede kagen i en aflang form, så jeg pyntede kagen på den lange led. Når man så skærer stykker af kagen, får man lidt af hver frugt, på sit stykke 🙂

Sæt kagen i køleskabet til den skal nydes 🙂
Den smager forøvrigt også skønt dagen efter – hvis altså den overlever lækkersultne maver så længe 😉

 

TIP! Tærten er også lækker med f.eks. banan, brombær, ribs eller hindbær
Og i stedet for at lave én stor tærte, er det også ret fint at lave flere små… Denne blev sendt med ‘bud’ om til min mor:

144

Rigtig dejlig søndag til jer alle!
Vores skal gå med at grave et kæmpe hul i haven – mon I kan gætte hvad det skal bruges til? 😉

6 kommentarer

  • Nadia

    I weekenden fik jeg endelig tid til at bage denne:) Mums den er go, havde ikke saft, så tilsatte en halv stang vanilje i stedet for, det blev godt og så med banan og jordbær…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak for feedback, Nadia. Super god idé med vaniljen. Man behøver nemlig ikke følge en opskrift til punkt og prikke 🙂 Tak igen, fordi du tog dig tid til at skrive

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, marcipanbund og bær er bare altid såså godt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Nemlig, det fungerer bare altid godt sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Mums den ser god ud 🍰👍🏻. Hyldeblomstsaft, skal det være ufortyndet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak Maria 🙂
      Ja, bare ufortyndet. Du kan også bruge en anden saft du synes er god. F.eks. jordbær eller rabarber 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen i vores nye, grønne oase!