Kunsten at stikke af…

I torsdags hentede jeg min mor og kørte af sted med kufferter bag i bilen, solbriller i håret og aircondition for fuld udblæsning.

Vi stak af fra praktiske opgaver, skifteretsformularer og vasketøj. Bare for en stund… For at nyde solen, snakke uforstyrret, mindes, græde, grine, læse, spise, hygge – og sove.

Efter en dag med shopping, frokost i solen og snakke om ingenting og alting tjekkede vi ind på hotellet, med den mest fantastiske udsigt over fjorden.
Vi brugte eftermiddagen på en lille gåtur med efterfølgende afslapning og nedkøling i skyggen med isvand og en god bog. Tænk engang, jeg fik læst mere end en halv side uden afbrydelser! Aaahh…

Om aftenen spiste vi middag i restauranten, der desværre ikke var værd at skrive hjem om, men man kan nok ikke være heldig med alting. Bagefter drak vi rødvin på terrassen, inden søvnen kaldte. Jeg var drønhamrende træt. Sådan fuldstændig udmattet. Som om de sidste måneders kamp pludselig satte sine spor dybt i mig. Som om min krop endelig tog sig plads til at krænge trætheden ud og vende sig selv på vrangen.

Om morgenen spiste vi morgenmadsbrunch med fjordudsigt on the side, inden vi vendte næsen hjemad igen for at mødes med drengene til en kold drink og et dejligt gensyn <3