Prinsessepimp, påskelam, patchwork & hjertegalop

Et år ældre…

102002 016 027 030 040 048 069 086 094 096 100 116 055 091003007

I går blev jeg et år ældre. Det blev fejret med en dag i køkkenet, med indlagt hyggepause og frokost i byen, med to af mine 4 <3

Om aftenen kom mine forældre og bror til 3 retters middag og brætspil. Simpelthen så hyggeligt.
I anledningen af påsken, der snart banker på døren, havde jeg pyntet op med en blanding af påskepip og prinsessepynt. Når nu jeg er ene høne i reden, må jeg gå lidt ekstra ind på bling, for at opveje al mandehørmen! 😉

Menuen stod på rejecocktail, der har været en favorit siden jeg var helt lille.
Derefter pulled chicken burgers med friskbagte burgerbollercoleslaw, syltede agurker og rødløg og hjemmerørt dressing.
Til dessert fik vi 4 små kager; Brownie med skildpaddecreme, nøddebund med kaffecreme og havtorn, jordbærmousse (af jordbær fra haven) på blød bund med chokoladekrummelurer på toppen og sidst men ikke mindst jordbær/mazarinkage. Ummenum siger jeg bare. Et par af kagerne er klassikere herhjemme, et par var (temmelig vellykkede) forsøg! Mon der er et par opskrifter, der skal på bloggen snart? 🙂

I dag snupper vi lige en omgang fejring mere, med champagnebrunch og hygge med A’s familie.
Derefter går vi i samlet flok til gymnastikopvisning i hallen. Både W og S skal op at vise os, hvad de har lært i år.
Endnu en dejlig dag i vente, jeg har bare lige en ting eller tyve jeg skal have ordnet i køkkenet inden, så jeg må hellere komme i sving 😉

Rigtig god lørdag derude!

14 kommentarer

  • Stort tillykkke 🙂 Hvor ser det hele lækkert og fint ud
    Kh Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    De kager ser lækre ud. Er der nogen af dem som kan laves på forhånd, eller skal alle laves på dagen ? 🙂

    Tak for en altid inspirerende blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tak mange gange!
      De kan nemlig laves på forhånd, hvilket jeg er stor fan af, når der skal forberedes til gæstebud 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Måske et mærkeligt spm. men kan jordbærtærten laves dagen før, også selve cremen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg måtte i går tælle udfra mit føde år, min alder. Utrolig nok, men jeg kunne pludselig ikke huske om jeg bliver 32 eller 33 næste gang.
    Det ser som altid overdådigt ud med alt det lækre du har lavet. Man er meget heldig som gæst i jeres hjem.
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Årh tusind tak for din søde kommentar Maria. Jeg sætter virkelig pris på at du læser med og ovenikøbet tager dig tiden til at kommentere ofte. Tak for det!
      Og ja, jeg kender godt det med at skulle tælle sig frem til sin alder haha 🙂 Jeg har dog efterhånden et par drenge herhjemme der er gode til at huske den for mig, så hvis jeg selv har glemt kan jeg bare spørge dem 😀
      God søndag
      Kh Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er en fornøjelse at læse med, derfor kan jeg slet ikke lade være med at sende en kommentar med på vejen.
      Jeg kan ikke engang spørge mine børn, for de tror hvert år at jeg bliver 29 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Haha, det er da ikke dårligt. Lad dem bare blive i den tro 😉
      Tusind tak for de søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanne

    så deler vi jo fødselsdag, tillykke til dig. og tak for dine altid fantastiske billeder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Tusind tak, og tak fordi du kiggede forbi – og tillykke til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Fine Kager….. Har du evt en opskrift på brownie med skildpaddecreme ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Prinsessepimp, påskelam, patchwork & hjertegalop