Hurra for A

080009 013 034 042 048 052 086 101 103

I tirsdags blev A et år ældre og det skulle selvfølgelig ikke gå ubemærket hen 🙂
Han startede sit nye år med en nattevagt, så han havde den-du-ved-nok-kage med til kollegaerne.

Om morgenen fejrede vi ham med morgenmad, thebirkes, kaffe og sang, inden han gik kold et par timer 😉

Om eftermiddagen fik vi (f)lagkage, kaffe og en lille Baileys, i dagens anledning
Til middag havde han ønsket sig flæskesteg med det hele og pavlova til dessert.

Så nu er han vist klar til endnu et år 😉

Tag børnene med i køkkenet!

070003005067 068 091110

sponsoreret-indlaeg-reklame

Som nogen af jer nok allerede ved, så er jeg stor fortaler for at tage børnene med i køkkenet. Også selvom det kræver tilvænning, både for store og små, og er mere tidskrævende end ‘selv lige at gøre det’.
Men altså, hvordan skal de nogensinde lære det, hvis de ikke får lov at prøve?
I går hjalp W med at lave fødselsdagsmiddag til A og serverede den med stort smil, glædesstrålende øjne og en afskrællet negl… 😉

Herhjemme sker det nemlig indimellem, at en af drengene skræller lidt på fingeren i stedet for guleroden. Det koster blod, sved (og lidt tårer, for det meste dog kun fra løg) at være med i køkkenet, men det skræmmer dem ikke. De føler i stedet ejerskab overfor retten og får større forståelse for, at det kræver noget af os som forældre, at sætte mad på bordet hver dag. Det er da ikke så skidt?

IKEA har for nyligt lavet en undersøgelse, der viste, at 60% af danske forældre synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt at deres børn er involveret i aktiviteter omkring mad.
I det hele taget er der, de seneste år, kommet utrolig meget fokus på det at bruge tid i køkkenet, at kræse for maden, vælge de ‘rigtige’ fødevarer, samværet omkring spisebordet osv.

Børnene er enormt vigtige for IKEA, og derfor har de udviklet køkkenprodukter specifikt til børnene, så det bliver både sjovere, nemmere og mere sikkert at tage de små med i madlavningen. F.eks. er kniven SMÅBIT designet specifikt til at børn har et godt greb om den

Selvom hele 91% af danske forældre involverer deres børn i aktiviteter relateret til mad, er det dog ikke selve madlavningen, de fleste inddrager deres børn i.

Og det er faktisk lidt synd, synes jeg. Så jeg vil gerne slå et slag for at tage dem med i køkkenet. Ikke hver dag, det har hverken vi eller de tid til 😉 Men indimellem…
De første gange kan det tage virkelig lang tid, fordi de skal prøve alting for første gang. Men derfra går det stødt og hurtigt fremad (de er dælme så lærenemme, de kære pus), de bliver mere øvede og selvkørende og til sidst er det bare virkelig skønt at have et eller to ekstra sæt hænder til hjælp, når der både skal piskes, røres, vejes af og skæres på én og samme tid. Og så sørger vi også for, at de ikke er helt nybegyndere, hvis og når de engang står i et køkken i en anden sammenhæng, f.eks. på hyttetur, i skolekøkkenet eller på besøg hos familie eller venner.

For mig er der mange gode grunde til at involvere de små hænder i køkkentjansen; blandt andet er det et vigtigt våben i forhold til kræsenhed, det skærper sanserne og så vil jeg virkelig gerne opdrage mine 3 drenge til at kunne klare sig selv. Til at kunne lave mad selv, når de engang flytter hjemmefra og forhåbentlig også inden, så de kan blive ansvarlige for en maddag. Og gøre dem bevidste om, at de har et valg. At de måske (forhåbentlig, bare indimellem) vil gå i køkkenet i stedet for at vælge den lette (dyre og usunde) take away løsning.
Når vi er i køkkenet, er det desuden en god stund for os til at snakke om løst og fast undervejs og det sker ofte, at vi ender med at snakke om, hvor tingene kommer fra, om dyrevelfærd, økologi osv. Altså på børnesprog forstås 🙂

Mine tips til at have børn med i køkkenet: 

Involvér dem, sæt dem til at finde på til madplanen/menuen
Tag dem med på indkøb, på den måde får de også en forståelse for, hvad ting koster
Kig i kogebøger med dem, det giver mange (nye) ideer og mod til at prøve nye retter, når de kan se det endelige resultat på forhånd og det giver ejerskab
Lad dem skære, røre, skrælle, snitte, hælde op, måle af, klippe, vende, si, piske osv. alt efter alder og kunnen.
Har du travlt, så gør det selv, og tag dem med ombord når du har tid og overskud til at tingene tager lidt længere tid og sviner lidt mere
Hav køkkengrej der passer til børn; knive der ikke er for skarpe, som man holder godt om, forklæde
Smag på det hele undervejs. Jeg oplever, at når mine drenge selv har været med til at lave maden, så spiser de det med fornøjelse. Også de grøntsager de ellers plejer at vrænge på næsen af
Bland leg ind i madlavningen. Leg tvkøkken, klæd jer ud med kokkehuer og overskæg, sip kulørte drinks imens, snak til grøntsagerne – hav det sjovt imens!
Snak om de farer der er i køkkenet, på en afdramatiseret måde, så de får forståelse for hvad de skal passe på, være opmærksomme på og holde sig fra
Snak om råvarerne undervejs. Hvad der er sundt og usundt, så de får en forståelse af, hvad der er godt at spise og hvad man skal holde igen med
Brug lidt tid på at anrette det pænt også. Man spiser også med øjnene
Snak om krydderier, de 5 grundsmage (surt, sødt, salt, bitter, umami) osv. undervejs og lad dem smage til
Hold styr på hygiejnen og sørg for at hænderne bliver vasket, især når der veksles mellem kød, grøntsager osv.
Ros kokken, både undervejs og bagefter
Affind dig med, at det måske ikke lige bliver skåret eller formet som du ville have gjort det
De pligter vi andre kan synes, er lidt sure, synes mange børn faktisk er ret sjove; f.eks. at vaske op, sætte i opvaskemaskinen og dække bord. Så hvorfor ikke lade dem gøre det (og passe på med, ikke at smitte dem med vores åh-det-er-en-kedelig-tjans-følelse) ? 🙂
Og så er det nok meget godt at huske det gamle ordsprog; hvor der handles laves mad, der spildes… 😉

 

Har du nogen gode fifs til at have børn med i køkkenet, så kom endelig med dem 🙂

DIY ¤ Karserobotter

082024028029066074

Inden jeg lukker og slukker for i dag, vil jeg lige vise jer hvad drengene og jeg lavede i går.

Vi legede nemlig med tom emballage, dimser, dutter, perler, maling og en masse lim
Og nu står der to karserobotter i vindueskarmen og pynter så fint. De to drenge er virkelig stolte af dem og går og nusser om dem flere gange om dagen.

Robotterne er lavet af papkasser, æggebakker, maling, piberensere, træperler, ispinde, mælkekartoner, låg fra mælkekartoner, vat og lim fra en limpistol.
Og så er vores karse af den moderne slags; nemlig chiakarse. Altså chiafrø i stedet for karsefrø – uh la la hva? 🙂 🙂 (Så slap jeg for at huske at købe karsefrø, jeg havde nemlig chiafrø på lager)

Det var ret hyggeligt at sidde en time ved kreabordet og nørkle med drengene og de nød det lige så meget som mig. De klarede det hele selv, mere eller mindre, og det var ret sjovt at se dem udfolde sig.

Rigtig god aften

P.S. Vi har ikke dopet vores karse, jeg har snydt lidt og groet noget i forvejen 😉

It’s just an illusion…

017 021 022 012

Man skal ikke tro på alt hvad man ser…

Mit seneste patchworkprojekt blev færdigt i går. Et tredimensionelt et af slagsen… Lidt a la det her gamle projekt, bare en anden effekt og et noget andet farvevalg…

Eneste fordel ved sygdom må være, at man er tvunget til at sidde stille lidt, så endelig blev de sidste lapper syet sammen og bagsiden kom på.

På trods af det, vil nogen måske påstå, ret tøsede farvevalg, er drengene ret vilde med den. Men det er måske effekten de bliver tryllebundet af 🙂

I dag er jeg alene hjemme med de 3 banditter, så der er gang i den på alle fronter, men det er nu meget hyggeligt. Dagen er fløjet af sted, måske til dels også fordi vi er blevet ‘snydt’ for en time…

Rigtig god påskedag!

Påskeferie so far….

096003 007 010 014 092013 017100 112 134 049 068 071 096 098 002 019007 067

Man skulle tro vi aldrig laver andet end at spise, når man kigger billederne igennem 🙂 Vi sover også lidt, leger og snakker. Men ja, vi er vist lidt madglade herhjemme

Indtil videre har vi fejret påsken med lagkage, brunch, feber, sjov, playstationspilleri, at stå op kl. 4.45 to dage i træk zzzzzz, (at kigge på) landsholdstræning, snot, kaffe, pizza, påskeæg, tegnerier, gemmeleg, patchwork, rødvin, stikkelsbærcrumble, mexicansk, international vaffeldag, fodboldkamp i haven og fødselsdagsmiddag.

Slet ikke så dårligt 🙂
I dag skal der handles ind, ordnes lidt praktiske opgaver og nydes, inden vi sender A af sted på arbejde igen i morgen og mandag. Det føles aldrig sådan helt ferieagtigt, når vi ikke alle sammen har fri, men vi forsøger at hygge, uanset hvad 🙂

Håber I også nyder påsken? Måske I endda er så heldige at have fået solen at se også? Krydser fingre for, at den snart finder her forbi… Rigtig god dag til jer