Forårsshopping til de kære små <3

Årets fest…

mgp2mgp01 mgp02mgp03 mgp3 mgp4 mgp5 mgp6

… næsten ihvertfald.

Drengene havde glædet sig i flere uger. I går var det endelig tid til at lukke musikken ind i stuen, være længe oppe, gå i snackbaren og drikke drinks til den store guldmedalje.

Sidste års fest snakker drengene stadig om, så der var noget at leve op til.
W synes at stjerneskud passede perfekt til en aften fuld af stjerner, og det kan han jo have helt ret i, så der blev hentet rødspættefileter hos fiskemanden i går morges.

Til dessert var der issandwich MGP style.

Den store snackbar blev rullet ind til sofaen og så var det ellers bare at gå om bord. Med drinks on the side selvfølgelig. Indimellem skal man bare gå all in! For det giver julelys i øjnene i laaaaang tid efter, når der bliver tænkt tilbage på det, og det er altså det værd!

Som altid, viser min MGP sangsmag sig at være helt forfejlet, ihvertfald i forhold til (næsten) resten af DK, og den har drengene åbenbart arvet 😉 Det var ikke vores favorit der vandt, men sætte gang i salen, dét kunne de!
I det hele taget bliver jeg altid så glad, når jeg ser stemningen blandt deltagerne ved børnenes melodi grand prix. De synger med på hinandens sange, danser, krammer ‘konkurrenterne’ og har en fest. Det kunne de voksne lære noget af…

Faster var også inviteret med til festen. Hun havde foræret S den nye MGP cd i fødselsdagsgave, så i dag har været én lang omgang ‘bølle bølle bølle bølle bølle’ sang oppe fra værelset 🙂

Nu må jeg ud og fylde min kaffekop – igen. A er på vagt og jeg er træt helt ind til knoglerne i dag, det kan efterhånden mærkes at L for tiden vågner mellem 4.30 og 5.30 hver morgen. Gisp! (det-er-bare-en-fase)

Rigtig dejlig søndag til jer alle

5 kommentarer

  • hvor ser det bare lækkert ud og ser ud til i har haft en dejlig aften.
    Kom til at tænke på noget, du skriver ofte at A er på arbejde, må man spørge hvad han laver?
    Mvh Helena

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Melanie

      Er også nysgerrig efter du lavede indlægget, hvad tror du jeg laver?. Hvornår fortæller du om det? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      🙂 Jeg arbejder på det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Min søn var også helt skudt i bølle, vi havde også en kæmpe fest. Selvom vi kun var 2 voksne og Valdemar 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MorMedMere

      Vi var også kun 3 voksne og 2 børn, men det var hyggeligt og festligt 😉
      God aften

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsshopping til de kære små <3