Dyrefest i zoologisk have ¤ Calling all party animals…

… Abefest in da house!
Beklager billedstormen, jeg havde lidt svært ved at begrænse mig 🙂
I går fejrede vi S’s 5 års fødselsdag med manér! Han havde ønsket sig en dyrefest i år, så det forsøgte jeg så godt jeg kunne at få stablet på benene. Drengene var begejstrede og så er min lykke gjort 🙂
En af vores fødselsdagstraditioner er lagkage. I år i en elefantversion og i en ny, temmelig lækker, version med jordbærmousse. En glad løve med smørhår 😉
Chokoladelagkagen med friske hindbær blev pyntet med pap(fantasi)dyr. Hindbærsnitterne havde forvandlet sig til alverdens dyr, småkagerne havde fået zebrastriber og popcornsommerfugle og jordbærmariehøns pyntede rundt omkring.
Bollerne med chokoladestykker havde formeret sig til en lækker, grøn slange.
Frugten blev til uglevinger og i krusene dampede varm kakao og kaffe.
Lysene afslørede én kæreste og solen skinnede, som var det forår. En dag der gav smil på læberne <3
Bordpynten lavede jeg mere eller mindre ud af ting vi havde i forvejen. Bordløber af madpakkepapir med poteaftryk tegnet på. Dyr fra legeværelset med små festhatte og et par syltetøjsglas og lidt maling blev til fyrfadsstager.
Ballonerne købte jeg i god tid til ‘ingen penge’. Dem kan du læse mere om i dette indlæg
I dag spiser vi rester og daser på sofaen til Netflix-tegnefilm, mens A er af sted på endnu en vagt. Drengene (altså de to af dem) tager med farmor og farfar i sommerhus et par dage, så jeg nyder dem alt jeg kan indtil de bliver hentet.
Rigtig god søndag til jer alle – og god vinterferie til jer der er så heldige 🙂
P.S. Du kan se meget mere til alle vores tidligere temafester lige her
HOLD NU OP!!! SÅ GENNEMFØRT!!! STÆRKT. Du får sat baren højt til når jeg igen skal være mor til et fødselsdagsbarn. Næste gang på 4 somre… Men tak for inspiration, kigger nok ind igen til den tid. http://www.karmamilli.dk