Værd at fejre…

Måske jeg skulle holde op med at tælle babyalder i uger og måneder, for det føles som om tiden går endnu mere stærkt end den gør i forvejen, hver gang vi runder endnu en uge… Åh altså, jeg kan slet ikke følge med. Men på den anden side så sker der så ufattelig meget på bare én uge, at det kan være nødvendigt at følge lidt med i ugerne…

I morges fejrede vi Leanders 2 måneders(fødsels)dag med brunch, mens han snuppede en lur i barnevognen.
Kl. 8.40 satte vi os til bords (ja, brunch kan godt være tidligt om morgenen, når man har været oppe 3 timer når klokken slår 9), præcis på det tidspunkt hvor drengene mødte deres lillebror for første gang 2 måneder tidligere.

Jeg har været ved at skrive min fødselsberetning ned, inden jeg glemmer de små detaljer. Det har været lidt som at genopleve det hele og alligevel føles det som uendelig lang tid siden.
Det har været godt at få gjort, både for min dårlige samvittighed, men også fordi det faktisk er en god måde at bearbejde oplevelsen på. Uanset hvordan man vender og drejer det, er en fødsel jo en vild oplevelse!

Og nu er det altså allerede 2 måneder siden… Åh ja, gad vide om der engang bliver opfundet noget der kan sætte tiden i stå – bare lidt. Så ville jeg hoppe med på dén med det samme 😉