Svar på et ofte stillet spørgsmål

Der er virkelig mange der gennem årene har kommenteret på mit overskud og spurgt mig hvor jeg dog får det fra. Hvordan jeg får tid til alt det jeg nu engang når.

Faktisk er det virkelig svært for mig at svare på. Egentlig er jeg ikke helt klar over om jeg virkelig har mere energi end andre? Jeg har nu engang den energi jeg har, jeg måler det ikke i forhold til andre 🙂
Men jeg fik en kommentar forleden fra Caroline, til dette indlæg, som fik mig til tasterne. Som på en måde ramte hovedet på sømmet i forhold til hvordan jeg har det. Jeg har haft nævnt det flere gange på bloggen tidligere, i små doser ihvertfald, men nu vil jeg forsøge at uddybe lidt.

Først og fremmest vil jeg lige starte med at nævne, at  jeg er virkelig glad for de mange søde kommentarer jeg får omkring mit overskud, mine billeder, mit ‘hverdagssyn’ og det jeg skriver om her.
Jeg ved de er venligt ment og jeg bliver glad af de mange beskeder og kommentarer jeg får fra jer, der fortæller at mit overskud smitter. Wow altså, tænk at kunne smitte med overskud, det er da fænomenalt! 🙂

Dernæst må jeg sige, at jeg ikke går rundt og tænker om mig selv, at jeg er propspækket med overskud. Alt jeg gør falder naturligt for mig. Jeg kan også have dage hvor jeg ikke orker det store, ikke gider gøre alverden ud af aftensmaden osv. men jeg tror ikke mine drenge bemærker det. De synes altid jeg får tryllet noget lækkert frem, det er vist kun mig selv der tænker, at det var en ‘tøm-køleskabet-hurtigst-muligt-dag’.
Måske også fordi jeg er en meget visuel person, der helst byder drengene til et smukt dækket bord, så ser det for det meste ud af noget. Og det hjælper virkelig meget at vi spiser af pæne tallerkener hver dag, i stedet for at gemme dem til ‘specielle stunder’, det gør bare maden smukkere i mine øjne,. For mig er hver dag en fest, altså på en eller anden måde ihvertfald. Ikke sådan hard core ‘Carpe Diem’ – lev hver dag som var det den sidste, men alligevel lidt med det i tankerne. At vi skal hygge os hver dag og have det godt. Gribe livet, kysse det satans liv, som TV2 siger det så godt.

Jeg forsøger på ingen måde at fremstille et glansbillede. At virke perfekt. Jeg synes bare ikke det er særlig sjovt at skrive om vasketøj og nullermænd…
Og jeg blev så glad da jeg læste Carolines kommentar, for hun har netop fanget det, hvem jeg er. At jeg har det godt når mine drenge har det godt. Og som jeg har skrevet om tidligere, så viser jeg min kærlighed blandt andet gennem min mad.
Og så er jeg også selv et madøre af 1. rang, der sætter stor pris på at spise lækker, veltillavet mad af gode råvarer. Og det er jeg ret sikker på mine drenge har arvet. Det betyder meget for mig at kunne give dem dét med i bagagen, så de kan flytte hjemmefra engang og have samme lyst og energi til at lave god, lækker mad.

Jeg får energi af at være i køkkenet og eksperimentere og høre drengene smovse og ‘mmmm’e for alle pengene.
Ja faktisk var det der fra mit blognavn i sin tid opstod. Mor Med Meget Mere – Mmmm. Den skønneste lyd, når min mad bliver værdsat 🙂
(Og så selvfølgelig fordi jeg ser mig selv først og fremmest som mor, men også som så meget andet end ‘bare’ det)

Jeg vil én gang for alle slå fast, at det også roder herhjemme. At jeg også lander i sofaen om aftenen, flad og brugt og ikke orker at tage det sidste opvask før dagen efter eller tage vasketøjet ned og lægge det sammen. At jeg også har dage hvor jeg tænker; ‘Det bliver i morgen’ og lukker øjnene for det.
Men jeg får energi af at være i gang. At holde mig i gang. At lave ting der gør mig glad. Og, ikke mindst, ting der gør dem jeg holder af glade.
De sidste par dage har jeg ikke lavet meget andet end at sidde i sofaen med Leander godt puttet i armhulen, med Downton Abbey på skærmen. Det er fint for en stund at lave ingenting. Men efter et par dage er jeg ‘mæt’. Så skal der ske noget mere. Ligesom når jeg sidder i sofaen om aftenen. Så har jeg for det meste patchwork eller noget andet i hænderne samtidig. Jeg er ikke så god til at sidde stille og lave ingenting. Men jeg øver mig og indimellem kommer det helt af sig selv, når energien ikke er til mere.
Og det gode ved at have en lille fyr i armene igen er, at han tvinger mig til at sidde stille og nyde. For det gør jeg! Nyder, nyder, nyder. Og lader tiden stå stille for en stund. Udsætter det meste til ‘i morgen’. For lige nu er jeg her og det er skønt. Tiden har efterhånden lært mig at den har alt for travlt, så indimellem kan det være godt nok at forsøge at få den til at stå lidt stille 😉

Mens jeg sidder og sætter ord på de her ting, kommer jeg også til at tænke på det dilemma der opstod da jeg var i mødregruppe med W og S. For er det okay at være nybagt mor og samtidig have overskud til at diske op med nybagte boller og en kage, når de andre mødre og babyer kommer på besøg?
Jeg synes det er helt fint hvis man har overskud til det. Og det er også helt okay at servere brød fra bageren eller supermarkedet.
Jeg synes det er nemmere at sætte en koldthævet dej i køleskabet og smække boller i ovnen om morgenen, end at skulle ud et sted og købe dem. Sådan har jeg det.
Men nogen opfatter det anderledes, nogen opfatter det som blær, måske fordi de i virkeligheden er misundelige? Jeg ved det ikke rigtig, men det har indimellem gjort mig ked af det, at folk har misforstået mit overskud/min hensigt og gjort det til noget negativt. Jeg ønsker vel i bund og grund bare at forkæle dem der er omkring mig og samtidig gøre det jeg selv har det bedst med. Længere er den ikke…

Men altså, jeg har ikke en decideret opskrift på energi og overskud… Beklager 😉
Men jeg er ret sikker på at det ihvertfald hjælper, til en start, at se positivt på tingene. Jeg er god til at bekymre mig (måske er det en mor-ting?) men jeg øver hver dag på at glemme bekymringerne og undgå at tage sorgerne på forskud. Og det har jeg heldigvis en mand der er virkelig sej til at hjælpe mig med, for han er misundelsesværdigt god til at leve i nuet. Vi hjælper hinanden til at huske at være nærværende og det er en god støtte at kunne give hinanden i en hverdag der har travlt, om vi vil det eller ej.
Og så hjælper det nok også at jeg efterhånden har en del køkken’erfaring’, så mange ting tager 2 sekunder for mig, men ville tage en del længere tid for f.eks. min mand. Ligesom han er meget sejere end mig til at slå græs, banke søm, skifte dæk og meget andet.
Øvelse gør mester 🙂

Nå, det var en længere smøre. Håber I vil tage godt imod det.
Nu har jeg ihvertfald forsøgt at svare på det spørgsmål jeg får stillet virkelig tit. Håber I kunne bruge det til noget.
Ellers er I velkomne til at spørge igen 🙂