60 til verdens bedste

I går var en fest-fødselsdags-dag og jeg nød at være omgivet af alle mine yndlings <3

Min livsglade farmor fyldte 88 år og blev fejret sammen med min far, der fylder 60 år i næste uge.
Festivitas med lækker mad, familie om bordet, gaver og højt humør hos mine forældre.
Kagerne var mit indspark til dagen.

Drengene og jeg storhyggede om formiddagen med at bage og pynte kagemand til Mosja (Som W kaldte morfar indtil han lærte at sige det rigtigt) Med al hans yndlingsslik selvfølgelig 🙂
60 lys i lagkagen måtte der også til, intet mindre kunne gøre det 🙂
(og der var ikke plads til 88, men min farmor fik æren af at puste dem ud :))

Det føles på en måde endnu mere særligt at få lov at fejre min kære far, efter den kæmpe forskrækkelse han gav os for nogle måneder siden. Dengang vidste vi pludselig ikke om han ville være her til sin 60 års fødselsdag. Jeg mistede aldrig troen og håbet på, at han nok skulle klare den. Men sandheden er alligevel, at vi i nogle døgn måtte lægge al tro, håb og kærlighed i hænderne på en dygtig kirurg, overgive os til magtesløsheden og bede til at alting ville gå godt. Og så ellers bare vente…
Livet bliver aldrig det samme igen. Sådan er det, når ens grundvold bliver rystet – på godt og ondt…

Næste uge er ugen hvor han fylder 60 år og afslutter (endnu et) kemoforløb, forhåbentlig det sidste nogensinde! Og så har den efterfølgende kontrol bare at vise, at alting er som det skal være! Basta!
Og så satser jeg på at lillebror bliver i hulen ihvertfald en uges tid endnu, så vi kan fejre ham med manér på torsdag, med brunch og lækre bøffer på Hereford om aftenen 🙂