Opskrift på Toscatærte

Om skræk, hurrakage, succes og store fødder

6789124567

Solskins- og lykkeglimt fra de sidste dage.

Egentlig satte jeg mig ved computeren en smule deprimeret over at alt tyder på at S og jeg har raget endnu en omgang snot og hoste til os – nu var vi også kun lige kommet os over en måned med samme slags tortur, så hvorfor ikke starte forfra…!
Så kiggede jeg på billederne fra de sidste dage og kom til at tænke på, at der har været virkelig mange skønne hurrastunder og det hjalp!

I går kom solen for alvor frem, øj det var skønt! Jeg var til tandeftersyn, virkelig én af de værste ting jeg kan komme i tanke om, men jeg tog derfra med 0-huller-tommel-op-hurra-følelse. Det fejrede vi med stikkelsbærsnitter i solen 🙂

Jeg har, efter mange ikke helt vellykkede forsøg, endelig fået gang i en surdej og bagt rugbrød der lykkedes. Ikke meget slår et stykke friskbagt rugbrød med (tand)smør i min verden…! Nu skal jeg i gang med at lege med opskrifter og metoder og finde ud af hvordan jeg synes det bliver allerbedst.

Jeg har fået syet lidt på et nyt patchworkprojekt, mens jeg har haft gang i store overvejelser om farvevalg. Mere om det når jeg engang får besluttet mig 😉

William har ønsket sig sko med snørebånd siden sidste år, da han skulle have nye sko. Nike (som er dem han virkelig gerne vil have) laver skoene med velcro op til str. 35,5 og derefter med snørebånd. Jeg troede egentlig ikke at hans fascination ville holde ved et helt år, det er da bare så meget nemmere med velcro, men da forårssolen begyndte at titte frem og vi måtte af sted efter nye (fodbold)skolesko, var det stadig snørebåndene der trak.
Min lillebitte store W er 6 år og hold nu fast; bruger str. 35,5 i sko! 1/2 str. så kan han stikke af med mormors… Hvad skal det ikke ende med? 😉
Et stk. stolt fyr bor herhjemme, dejligt at se hans glæde. Jeg kan godt huske følelsen fra da jeg selv var lille og fik nyt til (forårs)garderoben. Det var noget særligt…

I dag står den på lægebesøg. Jeg skal have tjekket maven og S skal til 4-års undersøgelse og vaccination. Han glæder sig til det er klaret, så skal vi nemlig holde fri, hygge, spise god frokost og en tur i BR.
Jeg er spændt på hvordan det går hos lægen. Han er ikke ligefrem glad for læger, efter de mange ubehagelige oplevelser han allerede har haft i sit korte liv, men vi har virkelig snakket meget om det og forberedt ham på det og han snakker meget positivt om det lige nu. Nu må vi se om det holder ved, når vi først er deroppe 🙂
Jeg har bestilt tid til os samtidigt, netop så han kan komme med mig ind først og se at alt er fint og ‘falde lidt til’ inden det er hans tur.

Må I alle få en skøn fredag og weekendstart. Mon I har noget skønt på programmet?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på Toscatærte