Om 2 måneder…

… helt præcist, kommer Lillebror.
14. maj 2015
Jo jo det er rigtigt, for jeg plejer at føde den dato jeg får ‘besked’ på at gøre det 😉
Babyhulebulen har det godt, jeg er ikke i tvivl om at han trives og nyder al den plads han stadig har, for han drøner rundt derinde. Jeg nyder nyder nyder, på trods af de mange graviditets’herligheder’ der udfordrer én hver dag.
Synes en del af slåskampene fra 1. trimester er vendt tilbage de sidste par uger, men det er vel egentlig som jeg kunne forvente..
Umiddelbart lyder 2 måneder af lang tid, men jeg ved de kommer til at gå (alt for) hurtigt og pludselig er han her.
Jeg glæder mig mere og mere for hver dag der går, til at se ham, møde ham, lære ham at kende, men jeg nyder også at bære ham så tæt på hjertet hvert sekund <3
De 2 andre gange har jeg ikke fået taget så mange billeder af maven, som jeg her bagefter ville ønske, så denne gang forsøger jeg at huske at få det gjort, for det er virkelig gode minder at have.
Jeg håber at få taget nogle gode billeder, når maven bliver lige en tand større endnu, det er så vildt et minde at have, at ens krop kan bære så stort et (på alle måder) mirakel.
Billederne ovenfor er fra de sidste par dage, i 32. uge.
Har I været gode til at ‘dokumentere’ undervejs?
Sikke fine billeder, hvor er du fin!