Tyvstart

Jeg har stadig et par dage tilbage som 30-årig, men i dag tyvstartede jeg og fejrede fødselsdag omgivet af kærlighed og lækker mad.
Jeg er sådan én der glæder sig til morgenmaden, så snart jeg lægger hovedet på puden om aftenen, så jeg synes det var passende at invitere mine forældre, bror og farmor til søndagsbrunch og hygge.
De sidste par dage har jeg forberedt så meget jeg kunne, så jeg ikke skulle stresse rundt hele morgenen.
På menuen var blandt andet grydebrød, morgenboller, thebirkes, speltsnurrer, pølser, æg, bacon, baked beans, frugt, lagkage, grøntstave, pålæg, salte mandler, juice, kaffe, blinis med laks og rogn og skyr med hjemmelavet brombærsylt og granola. Uhm!
Sådan en formiddag, jeg ville ønske min mave ikke var fyldt op af andre (ret så livlige) sager 🙂 Men mon ikke det også er meget godt, at man ikke kan mæske sig ubegrænset…
Heldigvis var der rester til at sende med gæsterne hjem og til de næste par dage også 🙂
God søndag aften til jer alle!
Virkelig lækkert brunch bord du endnu engang har disket op med…