Batman fest – 4 års fødselsdag

På tirsdag er der en superhelt herhjemme der fylder 4 år!
I går startede fødselsdagsfestlighederne med 1. etape af fest og kageorgie 🙂
I år var ønsket, at det skulle være fødselsdag i Batmaaaains tegn, så jeg har haft flagermus og gul/sorte logoer på hjernen de sidste uger.
Når der sådan skal inviteres til Batman fødselsdagsfest, skal der selvfølgelig kage på bordet og mindre end 4 styks kan ikke gøre det vel? 🙂
Traditionen tro, en lagkage med masser af frugt. Ingen fødselsdagsfejring herhjemme uden dén.
Derudover havde S udvalgt chokolade banan cupcakes, som jeg bagte efter denne opskrift, bare i små forme i stedet for én stor. Og så med frosting og kapow logoer på toppen. En mandel pavlova med banan, chokolade og flødeskum kom også på bordet. Altid et kæmpe hit, både herhjemme og blandt gæsterne! Opskriften på bunden finder du her. Lidt pynt aka Gotham City by night flankerede den i dagens anledning. Og så bagte jeg hindbærsnitter i flagermusform, opskriften er lige her. Jeg brugte en halv portion dej til hindbærsnitter og lavede napoleonshatte af resten. Serveret på en bund af flagermus – selvfølgelig 🙂
Udover kaffe, the og Joker Juice var der også BatVand på bordet 😉
Som pynt havde jeg lavet Batman logoer i hama perler og klippet et utal af forskellige flagermus i sort karton, der hang fint og blafrede i loftet, med hjælp fra varmen fra stearinlysene.
Flagene i bollerne er lavet af billeder printet ud i word og klippet til. Enkelt og let, men et stort hit hos drengene 🙂
S havde en virkelig skøn dag, han nød det! Og vi andre nød det sammen med ham!
I flere dage havde han snakket om at skulle puste lysene ud på lagkagen, det var stort for ham, selvom det var helt svært at få alle 4 til at gå ud. Da han så 4-tallet på lagkagen sagde han med største stolthed i stemmen og kæmpeglimt i øjnene “Ej se, der står 4 på kagen”.
Helt sikkert al arbejdet værd. Og gæsterne gav også udtryk for at have nydt eftermiddagen. Så kan jeg ikke ønske mere
Jeg er sikker på at den lille mand glæder sig endnu mere til på tirsdag nu. Der tager vi selvfølgelig hul på endnu en omgang fejring 😉
Rigtig god søndag til jer alle!
Praktisk info:
Den ene Batman / flagermus udstikker har jeg købt her: Flagermus udstikker
Marcipan og fondant til logoer og anden kagepynt har jeg købt her: Gul marcipan & Sort fondant
(indeholder affiliatelinks)
hej. Hvad har du lavet batmans kappe af på vandflaskerne?
på forhånd tak. mvh julie