Langt væk hjemmefra

Forrige onsdag, klokken meget tidligt om morgenen, drog vi af sted mod varmere himmelstrøg. Et splitsekund nåede vi vist alle at tænke, at vi måske ikke skulle af sted alligevel, men heldigvis var svarene på W’s prøver gode, så vi kunne tage hjem og pakke det sidste færdigt.

Når nu det skulle være, så var det perfekt timing at kunne rive stikket en hel uge, efter sådan en omgang. Min krop og mit sind havde så godt af det og jeg kunne tillade mig selv at bruge lidt tid på at fundere og ‘komme mig’, vi kunne mærke hinanden, være sammen, bare være og nyde.

Vi var inviteret til Gran Canaria for at fejre rund fødselsdag i A’s familie.
Første gang vi stiftede bekendtskab med All inclusive fænomenet i vores lille familie, der dog langt fra var værd at skrive hjem om. Hotellet derimod var skønt og udsigten lige ud til Atlanterhavet kunne næsten ikke ønskes bedre.
Solen skinnede alle dage, 20-25 grader og bare ben i januar er skørt, men skønt.
Vi dasede, læste bøger, holdt ferie på drengenes præmisser, brugte tid på ingenting og vi nød det!
Hvis drengene kunne bestemme lå de helst i poolen konstant, det er vist ikke mig de har vandhund-genet fra…
Og så gik den uge ellers uden vi helt nåede at opfatte det, og pludselig stod vi i et regnvådt og mørkt Danmark igen.

Heldigvis elsker jeg at komme hjem igen, mit hjem er nu en gang min yndlingsbase, så helt slemt var det nu ikke…
Og selvom det måske stadig virker meget mørkt herhjemme, så kan vi ihvertfald se, der er sket noget på den uge vi har været væk, så jeg kan berolige med at det er på vej i den rigtige retning, trods alt 😉