Jul og barndomsminder for alle pengene

Åh, hvis bare hver weekend kunne være som den vi lige har haft!
2 dage med mine tre dejlige drenge, bare os 4 <3
Det var lige hvad vi trængte til. At komme lidt væk, få tankerne med væk, bare være og hygge!

Lørdag kørte vi mod det store København. Jeg havde sørget for sandwiches til turen – pakket chikt ind i kaffefiltre 🙂
Tjekkede ind på Tivoli hotel, der viste sig at være et helt eventyr i sig selv, med julemand, smukke omgivelser, gennemført stemning og udsigt.

Eftermiddagen brugte vi i Tivoli, blandt julehuse, lys, glöggduft, hvin, nisser og en hel del andre mennesker, der havde fået samme idé.

Om aftenen hyggede vi os langsomt, med middag og sjov.

Søndag startede med overdådig morgenmadsbuffet uden restriktioner. Drengene fik lov at gå all in og de nød det. Lige indtil Pjerrot kiggede forbi.. Det tog ca. 2 sekunder for Sigurd at flyve ned under min stol. Han er bare ikke til udklædte mandspersoner, der kommer pludseligt forbi.

Kl. 12 sad vi spændte på rad og række i Bellevue Teatret, klar til årets premiere på Folk og Røvere i Kardemomme By. 
Faktisk opstod hele turen til Staden ud fra denne forestilling. Da min far pludselig chokerede os for et par uger siden (tænk engang, er det virkelig kun et par uger siden) tænkte jeg, det ikke ville være muligt at komme af sted. Men da han kom godt ud på den anden side og hørte om premieren og vores planer, var det faktisk ham der insisterede på at vi tog af sted.
Jeg har i flere år haft lyst til at invitere mine drenge med i Bellevue Teatret for at se netop Folk og Røvere i Kardemomme By, for det er nok noget af det der står klarest i min erindring fra min barndom. Min far og jeg i teatret, side om side om den gode oplevelse.

Under forestillingen i søndags havde jeg da også svært ved at holde tårerne tilbage flere gange. Jeg blev så overvældet af følelser og minder og sendte mange tanker hjem til min far undervejs. Og ja, mine graviditetshormoner gjorde det nok ikke ligefrem lettere for mig. Jeg vil dog lige slå fast, at forestillingen på ingen måde er sørgelig, lige modsat faktisk. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har hørt William klukle så meget. Vi havde øvet os på sangene i ugerne op til og det var i det hele taget en fantastisk oplevelse, både for store og små.

Nu er hverdagen så godt i gang igen. Heldigvis har vi en skøn weekend at tænke tilbage på og drengene glæder sig til at fortælle morfar om det hele, næste gang vi ser ham.

I morgen skyder jeg en sej give away i gang, håber vi ses 🙂