Sekskantet

Løse skud og noget om edderkopper i sengen…

01020304050607

Glimt fra den seneste tid – af aftensmad, frisk fisk, festmåltider, sofadaseri, kaffeslabberas, eftermiddagshygge og overvejelser omkring billedvæg ovenpå..

Og så tog min aften i går en drejning, jeg bliver nødt til at dele med jer…

Som jeg vist har nævnt en del gange efterhånden, så har det forandret mange ting for mig at blive mor – på godt og ondt. Andet ville også være mærkeligt ik?

For 6 år og 2 måneder siden ville jeg f.eks. få kuldegysninger, krumme tæerne helt ind under fødderne og kalde på nærmeste levende billede, hvis jeg så så meget som skyggen af en edderkop. Idrk, de små kryb har altid formået at sætte en skræk i livet på mig.. Det samme med slanger og lignende, og faktisk er jeg helt sikker på at det var en slange aka en giga hugorm, der satte min fødsel med William i gang, men det må vist være en historie I får en anden gang.. 🙂

Nå men altså, efter jeg er blevet mor er jeg blevet meget mere hårdhudet på nogle punkter. Også når det kommer til edderkopper.. Men når de ligger sig i min seng, ved siden af min hovedpude, erfarede jeg i går, at de stadig kan sende mine tæer helt ind under fødderne på 1/2 sekund og sende mit blod ned i knæene med styrtfart…

Jeg må erkende at jeg simpelthen er blevet for sløset med min soverutine. I går aftes var jeg død træt, mere end normalt, fordi min mave havde sendt mig til tælling. Jeg var egentlig lige ved at lægge mig i sengen uden at tænde noget som helst lys. Det skal man ikke gøre! For da jeg tændte lyset lå der en klam, stor, sort edderkop ved siden af min hovedpude. Og jeg havde altså nær puttet mig ind til den! Og så var det at jeg måtte kalde på Anders, så han kunne komme mig til undsætning. For mine fødder kunne ikke bevæge sig.. Selv mine øjne var frosset fast på den sorte skikkelse, jeg skulle ikke risikere at den forsvandt ud af syne… Men okay, han skal vel også indimellem have lov at føle sig som min ridder ik? 😉

For jeg var vist blevet lidt for god til at snuppe de små bæster selv, jeg vil nemlig helst ikke smitte mine drenge med min (forhenværende, åbenbart tilbagevendende) angst for kryb 😉

Nu går der nok et godt stykke tid, før jeg kommer til at kravle i seng igen, uden at tjekke sengen først..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sekskantet