This and that

Cowabunga fødselsdagsfest!

D. 2. juli fylder William 6 år, men med to travle familier og A der har vagt hver 2. weekend, var det nødvendigt at sætte ind med fødselsdagsfejring på forhånd. Men helt ærligt, hvem siger også nej til at blive fejret over flere uger? ;o)

I går var der Ninja Turtles party for alle pengene herhjemme.
Jeg har været ret meget bagud med planlægning og forberedelse til festen, jeg blev vist lidt indhentet af tiden og forstår stadig ikke rigtig at det er juli lige rundt om hjørnet..
Flere dages sygdom i løbet af ugen hjalp ikke ligefrem på det, men jeg nåede da vist i mål til sidst…

Frokosten bød på hjemmelavede pizzaer, serveret The Ninja Turtles way..
Jeg ved ikke om Turtles spiser grønt, men det gør vi gerne herhjemme, så det var der også masser af på bordet.. Og en Turtles vandmelon, masker, grønne velkomstdrinks, skildpadder, rotter (aka skkummus) og Turtles chokolade/banan cupcakes.
Faktisk mit første forsøg med fondant. Noget af det blev mere lyserødt end rødt, men William godkendte dem med det samme, og sagde at de faktisk var ret seje med lyserød ;o)
Og selvfølgelig lagkage, der er fast fødselsdagstradition herhjemme (og altid det allermest populære fødselsdagsindslag)
Med 6 lys der blev til 5 kærester – det er ret svært at puste lys ud når der lige er kommet et kæmpe hul i gebisset ;o)

Desværre vågnede Sigurd op med 39,2 i feber, men han var sej, nød det hele og snuppede en lille lur på sofaen halvvejs.

Eftermiddagen blev nydt i haven med fodbold og snak i solen i en lækrog.

En virkelig hyggelig og afslappet dag!
Og helt ærligt, så NYDER jeg nok det hele lige så meget som fødselsdagsbarnet. Specielt når det sidste han siger til mig inden han lukker sine øjne om aftenen er, at det har været en helt fantastisk dejlig dag <3

4 kommentarer

  • Ej altså…så blev jeg lækkersulten af at se på dine billeder (igen, igen, igen!!!)
    Og pyhhh, sikke en laaaaaang kø i hans supermarked, – mon der er én som er vant til at handle med sin moder (børn lærer jo af at se)?

    // Rikke //
    Mit element

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ups sikke noget Rikke :o)
      Ja gad vide om det er en lang kø eller om det hele bare er sat til display for overblikket skyld?
      Ihvertfald er han vant til at være med på indkøb, de to drenge er virkelig gode hjælpere og de kan jo ligeså godt lære det ikke? :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blir så glad i låget over dine udstukne stykker af vandmelon!
    Nogle gange er det stjerner, andre dage hjerter. Totalt overskudsagtigt.. giver virkelig lyst til at tage en bid af skærmen (.. eller gå ud og købe en vandmelon og lave en kopi..)

    Go’ weekend og første afholdelse af fødselsdags-marathon 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This and that