En milepæl

Min lille bitte store dreng, der suser af sted. Ikke kun på sit nye løbehjul men i det hele taget!

De sidste par uger har vi snakket en del med ham om sutterne.
Forsøgt at sørge for at han kun havde dem når han skulle sove og forberede ham lidt på at tage afsked. Hjulpet ham med at finde en substitut.
Pludselig var det som om han blev knyttet ekstra meget til dem igen.
Faktisk så jeg tænkte “mon han bliver den første der bliver konfirmeret med en sut i munden” ;o)

Da William besluttede at sige farvel til sine sutter gik det let som en leg. Han sagde “nu er det slut”, vi samlede dem sammen, tog i parken og hængte dem på suttetræet, gik op i BR hvor han valgte en farvel-til-sutter-gave og han snakkede nærmest ikke om dem siden.
Alt dette foregik et par uger efter han var startet i børnehaven. Jeg tror nok de var lidt bekymrede over at vi havde sagt farvel til sutter lige midt i så stor en omvæltning. Men han var jo tydeligvis klar. Og mega sej!
Jeg havde dog ikke forestillet mig at det skulle gå så let med Sigurd, men som jeg før har skrevet kan man, heldigvis, ikke forudsige alt..

William har et løbehjul, som han fik i fødselsdagsgave sidste år. Sigurd har længe været ret misundelig på det, så da jeg så at der var gode tilbud på blandt andet løbehjul hos Legebutikken, klikkede jeg det hjem.
Fint pakket ind og klar til at blive brugt som farvel-til-sutten-gave ;o)
Sigurd synes pakken var temmelig spændende. Det synes William vist også, for han kom med flere gode slip-sutten hep til sin lillebror.

I lørdags skete der så det, at Sigurd faktisk mente det denne gang, da han sagde “Jeg bruger ikke sut mere for jeg er SÅ stor”
Han afleverede dem til mig, vi puttede dem i en pose og han spurgte ikke til dem igen..
Han faldt i søvn om aftenen uden et eneste klynk. Og det samme aftenen efter.

Gaven blev pakket op og modtaget med strålende øjne.
En temmelig stolt fyr, jeg ligefrem kunne se vokse ti centimenter (mindst), da han tog de første padleskridt af sted.
Det skinner pludselig så tydeligt igennem, at han selv er meget opmærksom på, at han er ved at blive en stor gut.

Og selvom jeg synes det er virkelig sejt gået (og godt for hans tænder) at sige farvel til sine elskede sutter uden et kny, så synes jeg også det er ret mærkeligt at vi ikke længere har nogen der bruger sut derhjemme længere. Hvor blev min baby lige af?

Nu har vi to store drenge, der vokser dag for dag. Og som vi forsøger at følge med..
Men det bliver nu nok ikke mindre med årene, så vi kan vist lige så godt vænne os til det ;o)