Det store brag

Hvor er stopknappen?

Stop tiden – for jeg kan ikke følge med. Men hvor sidder stopknappen? Sige lige til hvis du har fundet den eller falder over den et sted, tak!

Midt i al det almindelige hverdagsvirak og fødselsdagsplanlægning har jeg – åbenbart – ikke været i så tæt kontakt med mine følelser som jeg ellers for det meste er.
Pludselig ramte de mig ihvertfald med bagslag i går morges og jeg blev helt overrumplet. Jeg forstod med ét at den lille mus, der jo sådan set lige forleden blev lagt op på min mave, er på vej mod et nyt stort kapitel i sit liv.
I går tømte vi hans rum i børnehaven og sagde på gensyn til de skønne pædagoger og kammerater dernede.

Da William startede i børnehave for 3 år siden var det i en institution der er tilknyttet den skole vi dengang hørte til. Da vi flyttede for snart halvanden år siden rykkede vi ind i et andet skoledistrikt og det er derfor han nu skal “flytte”. Jeg er overbevist om at det bliver godt, men jeg kan godt forstå hvis han også synes det er lidt svært.

I dag starter han i ny institution, i førskole, der hvor han skal gå i skole de næste mange år.
Han er så mega sej til det hele, tager det som det kommer og bliver let beroliget når han kommer i tanke om at han nok bliver lidt nervøs den første dag det nye sted.
Jeg er sikker på han hurtigt vil falde til, for han er så god til at tilpasse sig og lege med alle. Min lille følsomme mus, der går meget op i at alle skal have det godt, der altid møder livet med positivitet og tålmodighed.
Jeg er sikker på at han hurtigt bliver en god kammerat for en masse “nye” børn – og heldigvis ser han de “gamle” til fodboldtræning, gymnastik og legeaftaler.

Åh ja, min lille baby, der stadig insisterer på at komme i det lillebitte badekar indimellem :o)
Jeg har lovet mig selv at sørge for at nyde hvert et øjeblik og være i nuet, for lige om lidt er de fløjet fra reden, men det kan nu altså være lidt svært at gøre hele tiden når der også er 117 andre ting der skal passes i det hersens liv…
Jeg glæder mig til at komme hjem og høre om 1. dag i førskolen..

P.S. Husk, du skal ikke tro på alt hvad du hører i dag… Men det her er nu ikke en aprilsnar ;o)

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det store brag