Hjemmelavet knasende granola / müsli

Min dag er ikke rigtig startet eller startet rigtigt før jeg har fået morgenmad.
J e g k a n i k k e f u n g e r e u d e n m o r g e n m a d
I weekenden må dagen gerne kickstartes med boller og alt det løse, men til hverdag foretrækker jeg en god omgang havregryn og banan skåret i stykker med enten mælk, skyr eller yoghurt.
Desuden elsker jeg granola, knas og müsli og for at forsøde hverdagen lidt har jeg altid en eller anden form for (hjemmelavet) müsli i morgenmadskrukkerne.
Faktisk er jeg typen der glæder sig til morgenmaden når jeg lægger hovedet på puden – og jeg kan også sagtens finde på at snuppe en skål morgenmad som eftermiddagsmad indimellem, hvis jeg er alene hjemme og er lidt lækkersulten :o)
En af mine favoritter er denne granolasprødlækkerhed, og opskriften får I her
Du skal bruge:
1 dl ruggryn (eller speltgryn)
1 dl havregryn
1 dl mandler
1/2 dl hasselnøddekerner
1/2 dl hørfrø
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl sesamfrø
1/2 dl hel boghvede
1/2 dl bygflager (kan erstattes med f.eks. havregryn)
3 spsk honning
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Bland alle de tørre dele godt sammen i en stor skål, tilsæt honningen og sørg for at få det fordelt godt
Fordel det på en bageplade med bagepapir og sæt det i ovnen i 15-20 minutter. Vend rundt i det ca. hvert 5 minut. Når det er ved at være ristet, sprødt og gyldent skal granolaen afkøle på bagepladen inden den hældes i en lufttæt beholder.
Nyder du også din morgenmad eller springer du den over?
I dag har jeg ihvertfald ekstra meget brug for et godt skud morgenmad. Jeg skal nemlig fremlægge den rapport jeg har brugt de sidste par uger på at skrive – og for første gang have karakter efter den “nye” skala, ja, så gammel er jeg (åbenbart)..!
Wish me luck XXX – og god tirsdag til Jer alle
Uhm det lyder lækkert. Jeg kan heller ikke fungere uden morgenmad – og kaffe 🙂
Fortiden nyder jeg skyr med appelsinstykker, det er både lækkert og frisk.