En lille opfordring
Dem der følger med på instagram (@mormedmegetmere) så måske at jeg i går, pludseligt, var nødt til at køre min far på sygehuset til indlæggelse, så de forhåbentlig kan hjælpe ham tilbage til der hvor det er til at holde ud at være i sin krop..
Det er nok ikke gået manges næser forbi at der i denne uge er fokus på kræft / cancer på Tv2 og denne gang rammer det mig lige i solar plexus.. Jeg synes det er uhyggeligt at tænke på at hver 3. dansker har kræft HELT tæt inde på livet og mon ikke vi nærmest alle sammen er i berøring med det på den ene eller anden måde? Som pårørende, syg, bekendt eller via sit arbejde. Jeg tror ikke der er nogen der kan sige at de ikke kender nogen der har eller har haft kræft?
Min morfar døde af kræft for 10 år siden, min farmor har haft det, men vandt kampen. Min far kæmper lige nu….
Jeg kan næsten ikke holde ud at skrive dette indlæg for det sætter masser af tanker i gang og jeg har svært ved at se ud af øjnene for vand, men det går jo ikke væk hvis jeg fortrænger det..
Indimellem bruger jeg den mekanisme og så kan jeg “glemme” det for en stund. Og det er vel egentlig også godt nok.. Indimellem rusker virkeligheden i mig igen, som den f.eks. gjorde i går og så skal jeg ellers love for at realiteterne bliver serveret endnu en gang..
Når jeg ser på min far og alt det han er og skal igennem tænker jeg indimellem på om det mon bliver min tur på et tidspunkt.
Der er en vis portion arvelighed med i spillet og jeg skal derfor starte screening når jeg bliver omkring 50 da det var nogenlunde den alder mig far havde da det brød ud hos ham. Hvis altså jeg ikke får det inden.. Det skræmmer mig at tænke på at jeg måske skal igennem det samme..
At min far så virkelig har trukket nitten og først fik infektion indvendigt efter operationen og dernæst fik sat en kemopumpe på der var utæt med lang ventetid på en operationsgang og endnu en “operation” til følge, er bare så uheldigt som noget kan være og det har kostet ham mange kræfter som han godt kunne have brugt til meget andet..
Et halvt års kemo venter forude og her efter 1. omgang står det klart at det vist kommer til at trække tænder ud men jeg håber vi kan blive positivt overraskede..
I dag vil jeg ihvertfald opfordre alle der kan, og ikke endnu har gjort det, til at støtte Knæk Cancer på Tv2, stort eller småt, jeg er sikker på det gør en forskel..
Vi skal fa…. have knækket koden så kræft helt sikkert er noget man kommer over og ikke noget man dør af..!
Og så vil jeg ønske Jer alle en rigtig god weekend og som det sidste lige minde om at det er i morgen jeg trækker to heldige vindere her..
<3 <3 <3
Årh hvor er det bare ufattelig hårdt ! Vi må håbe de 143 millioner gør en kæmpe forskel ! Kom til at tænke på, om du har læst Geos bog ‘ikk for sjov’? Den kan i hvert fald anbefales. God kamp og bedring til din far !