Intet er så skidt at det ikke er godt for noget..

Efterårscupcakes med gulerod

Hurra for fredag, efterårssol, cupcakes, weekend, efterårsferie og indehygge med røde frisk-luft-kinder :o)
Lad os fejre weekenden og efterårsferien med en lækker lille luftig cupcake der smager skønt af efterår

Jeg bagte disse små smækkerheder forleden, med udgangspunkt i denne gulerodskage, som har været et hit herhjemme i en del år efterhånden. Den er dog ret stor og svær at nå at få spist med mindre man inviterer kagesultne gæster (eller lever af kage i et par dage), så jeg har kogt opskriften ned til 12 muffins/cupcakes og så passer det jo lige med en til hver hånd plus lidt ekstra til naboerne :o)


Det skal du bruge

70 gr hvedemel
70 gr fuldkornshvedemel
150 gr brun farin
1 dl olie – jeg bruger rapsolie
2 æg
1/2 tsk groft salt
1 tsk kanel
1/2 tsk vanillepulver
1 lille tsk bagepulver
1 tsk natron
Ca. 190 gr groft revne gulerødder
25 gr rosiner (kan udelades)
15 gr valnøddekerner (kan udelades)

Sådan gør du

Pisk brun farin, olie og æg sammen
Bland mel, salt, bagepulver, vanillesukker, natron og kanel og sigt det i olieblandingen
Skræl og riv gulerødderne groft og vend dem i dejen med rosiner og grofthakkede valnøddekerner
Kom dejen i muffinsforme og bag dem ca. 30 min ved 185 grader (160 grader varmluft)
Tjek om de er færdigbagt med en strikkepind eller kødnål. Kommer den op uden dej på er de færdige

Cremetopping

100 gr flødeost naturel eller mascarpone
1 spsk vand
30 gr flormelis
2 tsk revet skal fra øko citron
2 tsk saft fra øko citron 
Et drys vanillepulver

Bland flødeost og flormelis og rør det glat. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser og rør sammen til en ensartet masse


Når kagerne er helt afkølet fordeles cremen på toppen. Drys evt. med hakkede valnøddekerner ovenpå


Rigtig god weekend til Jer alle

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget..